Romantik
Det romantiske ideal var de stærke følelser og den personlige frihed, som var forbundet med de store omvæltninger og revolutionære strømninger som den franske revolution i 1789 afstedkom. Bevægelsen blomstrede fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Kunstnernes dynamiske og spontane værker var i modsætning til nyklassicisternes mere akademiske, strenge og klare stil, men de to ismer var også tæt forbundet i deres fælles interesse for ædelhed og storhed.
Det romantiske maleri manifesterede sig stærkest i England, Tyskland og Frankrig. Kunstnerne, der var meget forskellige fra hinanden, øvede stor indflydelse på flere kunstneriske bevægelser fra impressionisme i 1800-tallet til abstrakt ekspressionisme i 1900-tallet.
Blandt de betydeligste malere hører Francisco José de Goya (Madrid, 1746-1828), William Blake (London, 1757-1827), J.M.W. Turner (London, 1775-1851), John Constable (Suffolk, 1776-1837), Caspar David Friedrich (Dresden, 1774-1840), Philipp Otto Runge (Hamburg, 1777-1810), Théodore Géricault (Paris, 1791-1824), Jean-Baptiste-Camille Corot (Paris, 1796-1875) og Eugène Delacroix (Paris, 1798-1863).
Inden for dansk kunst var Christen Købke (1810-1848) sammen med den dansk/norske maler Johan Christian Dahl (1787-1857) de betydeligste eksponenter for retningen.
|
