Arkitekturmaleri Arkitekturmaleriet kan skildrer det indre eller det ydre af bygningsværker eller hele bybilleder. Skildringer af bygningsværker opstod tidligt i renæssancen, men først i 1600-tallet opstod et rent og banebrydende arkitekturmaleri i Nederlandene, hvor bl.a. Pieter Saenredam specialiserede sig i kirkeinteriører. Hans fremragende og gennemarbejdede billeder er nøjagtige og objektive gengivelser af motivet. I Italien opstod Vedute-maleriet i 1700-tallet, der er en betegnelse for bybilleder, hvor motivet gengives som troværdige, topografiske registreringer. Canaletto var den betydeligste vedute-maler. Han malede prægtige prospekter og venezianske kanalscenerier samt historiske motiver.
|