Konkret Kunst Udtrykket Konkret Kunst stammer fra den hollandske maler Theo van Doesburg, der i 1930 udgav et manifest med titlen Art Concrete. Kunstnerne benytter sig af et enkelt geometrisk kunstnerisk udtryk, der er vokset ud af suprematismen, konstruktivismen, De Stijl og elementarismen. Efter Anden Verdenskrig blev Paris hovedcenter for den konkrete kunst.
Den konkrete kunst i Danmark udfoldede sig især omkring sammenslutningen Linien II, hvor der blev skabt kontakter til den internationale kunstscene. Blandt retningens mest fremtrædende danske kunstnere er Richard Mortensen, Gunnar Aagaard Andersen, Ib Geertsen, Paul Gadegaard og Søren Georg Jensen.
|