Kubisme (1907-1911) også kaldet analytisk kubisme, blev udviklet af Picasso og Braque. De var fascinerede af det problem, der bestod i at fremstille tredimensionale genstande i to dimensioner. De var samtidig optaget af at bygge videre på Cézannes ideer og undersøgelser efter hans død i 1906. Det kubistiske maleri er figurbilleder og opstillinger i jordfarver og gråtoner i et strengt gennemført, horisontalt og vertikalt liniespil. Futurist-udstillingen i Paris i 1912 og med det futuristiske manifest for skulpturen i 1912 opstod der en betydningsfuld dialog mellem futurisme og kubisme med vigtige konsekvenser for skulpturen udvikling.
Georges Braque og Pablo Picasso gik fra en analytisk kubisme over til en syntetisk kubisme, der betød, at de foruden at male påførte billedet andre objekter og materialer, som et stykke voksdug, direkte på selve lærredet, hvorved de 'opfandt' collage-teknikken.
De fik følgeskab af Robert Delaunay og Juan Gris.
|