Bornholmerskolen Bornholmerskolen er en betegnelse for en række malere, der i perioden omkring modernismens gennembrud i 1910-1930 arbejdede på Bornholm og Christiansø. De skildrede lyset og den særegne natur, og var stilmæssigt under stor indflydelse af Paul Cézannes fladebetonede landskabsbilleder. Blandt Bornholmerskolens betydeligste malere hører Karl Isakson, Edvard Weie, Olaf Rude, Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Oluf Høst. |