Surrealisme En international bevægelse, der opstod i 1921 i Paris på grundlag af André Bretons manifest. Surrealismen søger under indflydelse af dadaismen og Freuds psykoanalyse at skildre menneskets dybeste lag i den ubevidste drømmeverden. Undertiden gjorde de brug af en malerisk automatisme, en metode, der var ukontrolleret og forbundet med underbevidstheden for at skabe tilfældige figurer og former, som kunne stimulere fantasien. Blandt de mest fremtrædende kunstnere er Max Ernst, Paul Klee, Jean Arp, Joan Miro, André Masson, Yves Tanguy, Man Ray, Giorgio de Chirico, René Magritte og Salvador Dali. I dansk kunst er det især Wilhelm Freddie og Vilhelm Bjerke-Petersen, men også Ejler Bille, Asger Jorn og Richard Mortensen havde berøring med surrealismen. |