De Unge Vilde De Unge Vilde var en gruppe af danske malere og billedhuggere, som under stor påvirkning af deres tyske forbilleder Volker Tannert, Middendorf, Salomé og Dokoupil, brød igennem i 1982 på den legendariske udstilling Kniven på Hovedet, der blev afholdt på Tranegaarden i Gentofte. De deltagende kunstnerne, der alle var akademielever på Hein Heinsens skole, var Anette Abrahamsson, Peter Bonde, Peter Carlsen, Claus Carstensen, Dorte Dahlin, Berit Jensen, Søren Jensen, Steen Krarup, Kristian Dalgaard Larsen, Kehnet Nielsen, Jens Nørregaard og Nina Sten-Knudsen.
|