Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Kunsthistorisk nedslag - Anne Marie Carl-Nielsen


Anne Marie Carl-Nielsen med modelhest foran atelier

Anne Marie Carl-Nielsen med en modelhest foran sit atelier på Langeliniekajen
Ca. 1908
CNM/1984/3065
Odense Bys Museer ã Carl Nielsen Museet
Ukendt fotograf

 

Anne Marie Carl-Nielsen (f. Brodersen) (1863-1945) kæmpede for kunstnerisk anerkendelse og for kvinders ret til uddannelse og karriere. Hun var internationalt anerkendt for sine skulpturer, men hun har ikke efterfølgende fået den plads i kunsthistorien, som hun fortjener. Det raådes der nu endelig bod på med en stor soloudstilling på Glyptoteket. I forbindelse med udstillingen udgives bogen ANNE MARIE CARL-NIELSEN i samarbejde med Strandberg Publishing.



I hendes samtid var det kun ganske få, om nogen, kvindelige kunstnere herhjemme, der med så stor energi og så megen pondus formåede at give deres mandlige kolleger kamp til stregen med hensyn til at tumle med det kraftbetonede billedhuggerarbejde. Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Selvom mange har stiftet bekendtskab med rytterstatuen af Christian 9. på Christiansborg Ridebane eller gået ind ad bronzeportene i Ribe Domkirke, er det de færreste, der kender Anne Marie Carl-Nielsen i dag.




Anne Marie Carl-Nielsen
Kalv, der klør sig, 1887-91
Bronze, 18 x 28 x 15,5 cm
Odense Bys Museer ã Carl Nielsen Museet
Foto: Niels Ulrich Hansen / Galleri VENT



I en alder af 25 år udstillede hun på Den Nordiske Industri-, Landbrugs og Kunstudstilling i København i 1888. Året efter repræsenterede hun Danmark på Verdensudstillingen i Paris og vandt en bronzemedalje. På verdensudstillingen viste hun nogle indtagende statuetter af kalve, som blev bemærket af den berømte franske billedhugger Auguste Rodin.



Med et stipendium fra Kunstakademiet, fik hun mulighed for et længere ophold i Paris 1890-91. Her så hun den nyeste kunst, bl.a. Gauguin og van Gogh, og her traf hun også Carl Nielsen. Den unge komponist kendte hun kun flygtigt i forvejen - hun havde overværet den koncert i Tivoli, hvor Strygersuiten, opus 1, var blevet uropført. Da de mødtes, sad maleren og billedhuggeren J. F. Willumsen model for hende. Willumsen var i denne periode bosat i Paris. Han blev senere en nær ven af ægtefællerne Nielsen. Fra Paris rejste Anne Marie og Carl Nielsen videre til Italien, og den 10. maj 1891 fandt den formelle vielse sted i den engelske kirke i Firenze.




Rytterstatuen af Christian 9. i bronzestøberens gård, 1927
Det Kgl. Bibliotek
ã Ukendt / VISDA



Anne Marie Carl-Nielsen var en moderne kvinde. Livet igennem forsøgte hun at balancere kunst og kærlighed. Hun var ikke bare progressiv på egne vegne, men kæmpede også for sit køns ret til akademisk uddannelse. Sammen med datidens store kvindelige kunstnere som bl.a. Anna Ancher stiftede hun Kvindelige Kunstneres Samfund og arbejdede aktivt for kvinders adgang til Kunstakademiet og deres ret til at udstille i en tid domineret af mandlige kunstnere.



På trods af Anne Marie Carl-Nielsens rolle som en af vores vigtigste og mest succesfulde billedhuggere og som et kunstnerisk forbillede i sin egen tid, fik den danske billedhugger aldrig efterfølgende den anerkendelse og berettigelse i kunsthistorien, hun fortjener.



Hun blev født og voksede op i Kolding, men flyttede tidligt til København og opholdt sig i udlandet i lange perioder. Foruden rytterstatuen af Christian 9. og Ribe Domkirkes bronzeporte er hendes mest kendte værker blandt andre Havfruen ved Det Kongelige Bibliotek og monumentet over sin mand, Musikkens Genius, med den unge fløjtespiller, der står på Grønningen begge i København. Udover sit engagement i Kvindelige Kunstneres Samfund var hun også medstifter af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling. Hun blev tildelt Thorvaldsen Medaillen, Regentens fortjenstmedalje for ånd og kunst, og i næsten 30 år var Kunstakademiets æresbolig hendes hjem.