Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Kunsthistorisk nedslag - Arne Jacobsen - Værelse 606


Værelse 606, SAS Royal Hotel, 1960
Foto: Anders Sune Berg


Midt i København på 6. sal af SAS Royal Hotel ligger Værelse 606 som et velbevaret mikrokosmos af den danske arkitekt og designer Arne Jacobsens definitive mesterværk. Værelse 606 er et stort dobbeltværelse, som har bevaret det oprindelige design med lysegrønne vægge og mørke træpaneler sammen med de tekstiler, belysningsløsninger og indbyggede møbler, der engang fandtes på alle standardværelser. Bygningen rummede både luksushotel og lufthavnsterminal og stod færdig i 1960.

SAS Huset i København er det mest helstøbte værk i Arne Jacobsens karriere. Her udfoldede han alle sine talenter som designer af møbler, lamper, tekstiler, haver, typografi og bordservice. Som et fragment, der rummer hele bygningens essens, danner hotelværelset Værelse 606 afsæt for bogens rekonstruktion af Jacobsens forsvundne mesterværk i ord og billeder. Den gennemillustrerede bog, udgivet af Strandberg Publishing, som indeholder næsten 500 fotos og tegninger, tager læseren med på en virtuel rundvisning på SAS Royal Hotel, som det fremstod i 1960.



SAS Royal Hotel, 1960
Foto: Jens Kristian Seier


Den 1. juli 1960 blev SAS Royal Hotel officielt åbnet af Frederik IX og Dronning Ingrid og indviet af 28 særligt indbudte gæster, som blev indlogeret på de otte etager af højhuset, der var klar til at blive taget i brug. Sommeren igennem bragte de københavnske aviser detaljerede beskrivelser af bygningen, rangerende fra modstræbende beundring til uforbeholden begejstring.

I efteråret 1960 forestod Jacobsen færdiggørelsen af hotellets anden etage, hvor der var en lille bar med udsyn til vinterhaven. En række opholdsområder blev indrettet med møbler og tekstiler af hans eget design, og restauranten havde håndvævede gardiner, ovenlys fyldt med glasklokker samt specieltegnet service.

SAS-huset forblev kun helt intakt i nogle få år, før en lang proces af forfald gradvist blev indledt i 1960'erne. Denne proces begyndte på Royal Hotel, hvor hoteldirektør Alberto Kappenberger betragtede meget af Jacobsens design som uegnet til et femstjernet hotel af international klasse. Før Jacobsens død i 1971 blev der dog ikke foretaget mange gennemgribende ændringer af SAS-huset. I 1978 blev mange af værelserne renoveret, desværre med nye tekstiler og farver, som afspejlede årtiets stil, og mange stole blev betrukket med storblomstret stof. Over de følgende år blev mange af værelserne lysnet, mørke træpaneler og væghængte opbevaringselementer blev malet hvide.



Studie af Arne Jacobsen. Orkiderummet, 1959. SAS Royal Hotel
Det Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek


Arne Jacobsens spektakulære vinterhave, kendt som Orkiderummet, giver os indblik i kilden til hans markante arkitektoniske vision. Hans farvelagte forstudie til rummet omfattede et palmetræ og udtrykte hans ambition om at skabe en moderne udgave af af de palmehaver, der kendetegnede luksushoteller i slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Det indlysende forbillede for Jacobsens vinterhave var Ludwig Mies van der Rohe og Lilly Reichs Spejlglashal på udstillingen Die Wohnung i 1927 i Stuttgart.



Vinterhaven med de hængende planter. SAS Royal Hotel, 1960
Foto: Aage StrĂĽwing


I Orkiderummet var de hængende planter arkitektoniske elementer, som afskærmede rummet, filtrerede lyset ovenfra og fungerede som en slags levende udsmykning. Resultatet var en forening af botanik og teknik, der afspejlede kernen i Jacobsens tilgang til moderne arkitektur. Vinterhaven blev stort set fjernet i 1980.



Lobbyen med udsigt til den exceptionelle spindeltrappe, SAS Royal Hotel, 1960
Foto: Aage StrĂĽwing


Kombinationen af mørke paneler og ujævn belysning gør det vanskeligt at skelne rummets grænser eller dets størrelse. Arne Jacobsens mål med lobbyen var et offentligt rum med en intim atmosfære. Resultatet var et raffineret og afslappende miljø, der rummede drama uden desorientering, variation uden kaos, elegance uden pral.



Detalje af vævet gardin ved indgangen til restauranten, SAS Royal Hotel, 1960
Foto: Aage StrĂĽwing



Glas designet af Arne Jacobsen til SAS Royal Hotel, 1959.
Fra venstre glas til rødvin, mousserede vin, snaps, hvidvin og cocktails. Fremstillet af Holmegaard Glasværk.
Foto: Aage StrĂĽwing


Om Arne Jacobsen (1902-1971)

Efter afgang fra Kunstakademiet i København 1927 fik Arne Jacobsen sit gennembrud som arkitekt, da han i 1929 sammen med Flemming Lassen tegnede Fremtidens Hus til Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum, København.

Arne Jacobsen arbejdede med såvel industriel design som med planlægning og udformning af store bygningsanlæg. Han var med til at introducere den internationale modernisme i Danmark i 1920'erne og var en af de få danske arkitekter, der opnåede international berømmelse. Jacobsen blev tidligt inspireret af især to modernister, den svenske arkitekt Gunnar Asplund og Le Corbusier. Jacobsens eget hus fra 1929 er med sine kubistiske former tydeligt inspireret af Le Corbusiers arkitekturidealer. I de følgende år tegnede han flere modernistiske villaer til velstående bygherrer i Ordrup og omegn.

I begyndelsen af 1930'erne var han inspireret af "den hvide stil", som ses i Bellevue Strandbad (1933), Bellevue Teater (1934) og boligbebyggelsen Bellavista (1935). Senere i 1930'erne fik Jacobsens projekter en mere nordisk tolkning af modernismen, bl.a. Stellings Hus på Gammeltorv i København (1934-1937) og rådhusene i Aarhus (1937-1942, sammen med Erik Møller) og Søllerød (1940-1942, sammen med Flemming Lassen).

I årene efter 2. Verdenskrig udviklede Arne Jacobsen en stil, der bl.a. var karakteriseret af friere kurver, gult murværk samt tage med hældning. Fra denne periode hører rækkehusbebyggelsen Søholm 1 ved Klampenborg (1946-1951) og Munkegårdsskolen i Vangede (1949-1957). Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen 413 indgår i rækkehusbebyggelsen Søholm i Klampenborg. Jacobsen levede i huset fra 1951 og frem til sin død.



Saint Catherine's College, Oxford Universitet, 1960-64
Det Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek


I anden halvdel af 1950'erne blev han især inspireret af minimalisterne Mies van der Rohe, Eliel Saarinen og Skidmore, Owing & Merrild. Denne påvirkning ses tydeligt i SAS Royal Hotel (1955-60) og Nationalbankens bygning (1965-78) - fuldført af Dissing+Weitling. I december 1958, mens byggeriet af SAS-huset fortsatte, blev Jacobsen indbudt til at tegne det nye St Catherine's College på Oxford Universitet. Denne opgave regnes sammen med SAS Royal Hotel og Nationalbankens bygning, som Arne Jacobsens vigtigste værker skabt efter 1950.

Arne Jacobsen vandt tillige flere andre konkurrencer i udlandet, hvor han i samarbejde med Otto Weitling opførte bl.a. Nationalbanken i Kuwait fra 1966, administrationscenter for Hamburgs elværker fra 1969 og den danske ambassade i London fra 1969.

Som designer har Jacobsen tegnet møbler, lamper, tekstiler, tapeter, sølvtøj m.m. - Hans møbeldesign har en forfinet og skulpturel elegance. Blandt de kendteste arbejder er Myren (tegnet til Novos kantine) (1952), 7'eren (1955), samt Ægget og Svanen (tegnet til SAS Royal Hotel) (1958). Hans vision var, at bygning og interiør skulle være komplet og harmonisk.

Arne Jacobsen var professor ved Kunstakademiet i København 1956-1965, og han modtog flere danske og internationale priser, fx Eckersbergs Medalje, C.F. Hansen Medaljen og Prins Eugens Medalje (1936, 1955 og 1962), og var medlem af en række europæiske akademiråd.

Under 2. Verdenskrig opholdt Arne Jacobsen sig på grund af sin jødiske herkomst i Sverige, hvor han bl.a. tegnede en række boligtekstiler med naturalistiske mønstre.

Efter hans død overtog Hans Dissing, Otto Weitling og Teit Weylandt (f. 1941) tegnestuen, som de viderefører under navnet Dissing+Weitling.


Om bogens forfatter

Arkitekt Michael Sheridan (f. 1968) er en internationalt anerkendt ekspert i moderne dansk arkitektur og design - og forfatter til bl.a. Mesterværker - Enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder (2011) og Louisiana. Arkitektur og landskab (2017). Michael Sheridan forsvarede 2. juni 2023 sin doktordisputats om Louisianas arkitektur og landskab på Det Kongelige Akademi og blev dermed den kun tredje person i Danmark, der er tildelt titlen Dr. Arch.