|
|
Kunsthistorisk nedslag Marc Chagall
The Biblical Message
|
Musée national Marc Chagall i Nice, et museum viet til hans bibelske værker.
|
Tekst og fotos Else og Flemming Jespersen
Chagall var jøde og måtte derfor flygte til USA under 2. Verdenskrig. I USA døde i 1944 hans højt elskede Bella, hans hustru fra 1915, også fra Vitebsk. Deres eneste barn, datteren Ida, blev Chagalls store kunsthandler. Fra først i 1920erne til 1941 boede de i Paris. I USA blev han efterhånden verdenskendt, og da han vendte tilbage til Paris i 1948 blev han fransk statsborger. Med sig fra USA havde han en ung amerikansk hustru Virginia og deres lille søn David. I 1950 købte Chagall et hus i Vence. Herfra kunne han vandre hen og betragte Matisses arbejde med Chapell du Rosaire. Han beundrede Matisse meget.
I 1952 flyttede Virginia tilbage til Paris med sønnen, og kun få måneder senere havde datteren Ida formidlet kontakt til den russisk-jødiske Valentina Brodsky, kaldet Vava, en lidt ældre velhavende modehandlerske i London, men yngre end Chagall, som snart blev Chagalls tredje og sidste hustru.
Fra sidst i 1950erne begyndte Chagall på mange store offentlige kunstprojekter i form af både glasmalerier til kirkevinduer, f.eks. til Katedraler i Metz og Reims i Frankrig, Synagogen Hadassah-Hebrew i Jerusalem og FN-bygningen i New York. Endvidere store gobeliner til Israels parlament Knesset i Jerusalem. Han udførte en stor malet loftsudsmykning af Pariser Operaen i 1964, og vægmalerier i New York Metropolitan Opera. Desuden store mosaikarbejder, f.eks. i Katedralen i Vence, til The four Seasons hotel i Chicago, til Fondation Maeght i St. Paul-de-Vence, samt til sit eget museum i Cimiez.
Chagall brugte hele livet scener og temaer fra sit barndom by, Vitebsk, i sin kunst. Han voksede op i en munter gren af jødedommen, Hasidic, hvor sang og dans var vigtige elementer. Som ung fjernede Chagall sig fra religiøse ritualer, ja var ikke praktiserende jøde. Men efter 2. Verdenskrig, påvirket af massakren på jøder, blev hans temaer ofte taget direkte fra det gamle testamente.
I 1955 påbegyndte han en serie malerier The Biblical Message til et middelalderkapel i Vence. Men udsmykningen blev aldrig realiseret. I 1966 donerede Chagall serien til den franske stat, og den blev samme år vist på Louvre. Nu satte kulturministeren André Malraux gang i planer om et museum for Chagall. I 1973 kunne Chagall overvære åbningen af Marc Chagall Biblical Message i Cimiez, forstaden til Nice, ikke langt fra St. Paul-de-Vence. Forud lå års intenst samarbejde mellem bygherre, arkitekt og kunstner. Her udførte han også store bemalede glasvinduer i koncertsalen og det store udendørs relief.
I åbningstalen sagde Chagall: To my thinking, these pictures do not represent the dream of a single people but of all humanity. Are not painting and colour inspired by Love? ls not painting only the reflection of our inner self, and so is not mastery of the brush surpassed?
If all life moves inevitably towards its end, then we must, during our own, colour it with our colours of love and hope. In this love lies the social logic of life and the essential part of each religion. [
] ls this dream possible? In Art as in life, everything is possible if, deep down, there is Love.
I 1966 byggede Chagall et nyt hus i nærheden af Fondation Maeght i St. Paul-de-Vence. Her boede han med Vava til sin død i 1985. De ligger begge begravet på kirkegården i St. Paul-de-Vence.
Serien The Biblical Message, mosaikken og de bemalede glasvinduer.
Serien består af i alt 17 store malerier, med motiver fra det gamle testamente. I alt 12 malerier over Genesis (skabelsen) fra 1. Mosebog og over Exodus (uddrivelsen fra Ægypten) fra 2. Mosebog hænger i museets hovedgalleri. De 5 malerier over Salmernes Bog (eller Højsangen) hænger i et tilstødende sekskantet rum. Disse sidste har han dedikeret til Vava:
A Vava, ma femme, ma joie et mon allègresse (Til Vava, min kvinde, min glæde og min fryd). Chagall bestemte selv ophængningen af malerierne.
I et mindre rum kan man gennem et stort vindue på den modsatte væg betragte en stor mosaik over en lille dam og en fontæne, med titlen Eliass himmelfart i ildvognen. Rundt omkring ham i en cirkel findes symbolerne for de tolv jødiske stammer, der udgik fra Elias, og som Chagall her frit fortolker - ligesom andre før ham - som de tolv stjernetegn.
I den smukke koncertsal findes tre bemalede glasvinduer, The Creation of the World. Det første skildrer skabelsens første fire dage med lyset, elementer og planeter, i det andet skabes dyr, planter og Adam og Eva, og i det tredje mindre vindue endelig englenes lovsang til Gud.
GENESIS og EXODUS - 12 MALERIER
Menneskets skabelse, 1956-58 - Olie på lærred 299 x 200 cm.
En engel bærer Adam, til højre plukker Eva æblet. Øverst en sol med personer fra bibelen, bl.a. Jesus på korset, som for Chagall bliver et symbol på jødernes martyrium under 2. verdenskrig.
Paradis, 1961 - Olie på lærred 198 x 288 cm.
Til venstre ses skabelsen af Eva bag en kokonlignende sky og til højre Fristelsen. Over og omkring Adam og Eva flyver dyr og bevingede væsener i lykkelig harmoni.
Adam og Eva udvises af Paradiset, 1961 - Olie på lærred 190 x 283 cm.
Den hvide engel udviser Adam og Eva. De rider på en rød hane, der symboliserer vitalitet og fertilitet. Nederst i højre hjørne ses en moder med barn, en fremtidsvision for menneskene.
Noahs ark, 1961-66 - Olie på lærred 236 x 234 cm.
Her afbildes for første gang i kunsthistorien Noah inde i arken. Chagalls ark medbringer også mennesker, bl.a. mange kvinder og børn.
Noah og regnbuen (eller Efter syndfloden), 1961-66 - Olie på lærred 205 x 292 cm..
En gul engel med en rød vinge på en hvid regnbue viser Chagalls farveteori, hvor hvid er summen af alle farver. (Det grønne landskab og den hvilende Noah i blåt fuldender farverne).
Regnbuen er symbol på forbindelsen mellem det guddommelige og mennesket.
Abraham og de tre engle, 1960-66 - Olie på lærred 190 x 292 cm.
En gul engel med en rød vinge på en hvid regnbue viser Chagalls farveteori, hvor hvid er summen af alle farver. (Det grønne landskab og den hvilende Noah i blåt fuldender farverne).
Regnbuen er symbol på forbindelsen mellem det guddommelige og mennesket.
Ofringen af Isak, 1960-66 - Olie på lærred 230 x 235 cm.
En engel stopper Abraham, der netop skulle til at ofre det dyrebareste, sønnen Isak. Et påbud, der var givet ham af Gud.
Farverne omkring ofringsscenen er farverne fra holocaust.
Jacobs drøm, 1960-66 - Olie på lærred 195 x 278 cm.
Patriarken Jacob ligger sovende på en lille bakke, der som eneste motiv forener det todelte maleri.
Han drømmer, at englene stiller en stige op og går ned til ham på jorden. Stigen symboliserer hans lange slægt.
De danser omkring stigen som akrobater. Her forener Chagall sit yndede motiv fra cirkusverdenen med det guddommelige.
Til højre en engel med en tændt kandelaber, hvor lyset symboliserer håbet om opfyldelsen af det guddommelige budskab.
Jacobs kamp med englen, 1960-66 - Olie på lærred 251 x 205 cm.
Jacob ses knælende foran den velsignende engel, - den engel han har kæmpet mod i sin natlige drøm. Under dem ses Chagalls barndomshjem i Vitebsk, og således forbinder Chagall sin egen historie med jødernes historie. Scener fra patriarken Jacobs liv gengives fra øverste venstre hjørne med mødet med Rachel ved brønden, senere hændelsen med sønnen Joseph, der afklædt smides i brønden af sine brødre, og endelig Jacobs sorg i nederste højre hjørne, da han finder Josephs klæder. Sorgen som et symbol på jødernes lidelse.
Moses og den brændende busk, 1960-66´- Olie på lærred 195 x 312 cm.
I en frise, der læses fra højre mod venstre, fortælles om Guds mission til Moses: han skal føre sit fangne folk ud af Ægypten - hjem til Kanaaens land, dvs. Israel.
Budskabet til Moses gives af englen over den brændende busk, der ses i midten. Til venstre ses hebræerne krydse det Røde Hav, beskyttet af Moses kappe.
Den hvide bølge minder om en guddommelig sky, en bølge der oversvømmer Faraos forfølgende hær.
Moses slår på klippen, 1960-66 - Olie på lærred 237 x 232 cm.
Den cirkulære komposition centreres om Moses, der slår på klippen samt om hans folk, hebræerne (senere israelitterne).
I ørkenen manglede hebræerne vand og mad, og de bliver vrede på Moses. Den guddommelige tilstedeværelse - det gule lys bag Moses - betyder, at Moses ved at slå på klippen fremskaffer rindende vand.
Moses modtager de ti bud, 1960-66 - Olie på lærred 237 x 233 cm.
Konstruktionen af maleriet er to krydsende diagonaler, den ene hvor Moses modtager tavlerne af Gud.
(Vi ser kun hænderne), den anden er bjerget, hvor Moses befinder sig. Til venstre venter israelitterne på Moses, men nogle vender sig mod Guldkalven, som de tilbeder. Nederst til højre ses Aron, bror til Moses, ypperstepræsten med den syvarmede kandelaber.
Menneskets skabelse, 1956-58 - Olie på lærred 299 x 200 cm.
En engel bærer Adam, til højre plukker Eva æblet. Øverst en sol med personer fra bibelen, bl.a. Jesus på korset, som for Chagall bliver et symbol på jødernes martyrium under 2. verdenskrig.
|
SALMERNES BOG I-V
|
Til Vava, min kvinde, min glæde og min fryd
Salmernes bog I, 1960 - Olie på lærred 146 x 171 cm.
Dine bryster er som gazellelam
Tvillingegazeller
Stirrende blandt liljerne
En gul og en blå gazelle i venstre side, omgivet af unge par, nøgne kvinder. Øverst i venstre hjørne spiller kong David, musikkens og erotikkens konge i symbol af en fugl på lyre.
Salmernes bog II, 1960 - Olie på papir på lærred 139 x 164 cm.
Den nøgne kvinde sovende henslængt på planter over den hellige by, Jerusalem. Til højre kong David med lyren.
Salmernes bog III, 1960 - Olie på papir på lærred 149 x 210 cm.
Maleriet har en spændende horisontal line med en by (Vence med dens katedral, hvor Chagall jo boede fra 1950-66) og spejlingen derunder forestiller hans fødeby Vitebsk i Hviderusland. Den nederste halvdel afspejler Chagalls ungdomsliv med hans første hustru Bella (de elskende nederst i maleriet) og den øverste den senere livsfase. Chagall selv står med paletten i øverste venstre hjørne.
Salmernes bog IV, 1958 - Olie på papir på lærred 144 x 210 cm.
Brudeparret på ryggen af en bevinget hest, der flyver over Jerusalem. Dyret repræsenterer begær og fysisk kærlighed, men er jo også Pegasus, den græske hest, der symboliserer poesi. Brudgommen er selveste kong David med krone på. En hyldest til den fysiske kærlighed, som her bliver gjort guddommelig.
Elisass himmelfart i ildvognen. 1971 - Mosaik 715 x 570 cm.
Rundt omkring ham i en cirkel findes symbolerne for de tolv jødiske stammer, der udgik fra Elias, og som Chagall her frit fortolker som de tolv stjernetegn.
|
GLASMALERIER
|
La Création du monde, 1972
|
| Kort |
Biografi |
| 1887 |
Chagall bliver født 7. juli i den jødiske shtetl i Vitebsk, Hviderusland. |
| 1907 |
Forlader den lokale kunstskole og bosætter sig i Skt. Petersborg for at opsøge en friere og mere moderne undervisning. |
| 1909 |
Besøger Vitebsk og møder sin kommende hustru, Bella Rosenfeld. |
| 1911 |
Drager til Paris for at få inspiration og nye indtryk. Får atelierplads i kunstnerkollektivet La Ruche og møder mange af de store modernistiske malere. |
| 1914 |
Første soloudstilling afholdes i Berlin på galleriet Der Sturm. Chagall rejser tilbage til Vitebsk for at besøge Bella, men udbruddet af 1.verdenskrig forhindrer ham i at vende tilbage til Paris. |
| 1915 |
Bella og Chagall bliver gift og flytter til Skt. Petersborg. |
| 1916 |
Datteren Ida fødes. |
| 1918 |
Udnævnes til kommissær for billedkunst i Vitebsk. |
| 1919 |
Chagall åbner et kunstakademi i Vitebsk og inviterer bl.a. Kasimir Malevitj og El Lissitzky til at undervise. En konflikt bryder ud på skolen, og Chagalls elever vælger i stedet at følge Malevitj. |
| 1922 |
Utilfredshed med det kunstneriske miljø får Chagall og familien til at forlade Rusland og flytte til Berlin. |
| 1923 |
Chagall længes efter Frankrig og de flytter til Paris. |
| 1931 |
Inviteres til Palæstina og besøger en række gammeltestamentlige steder.
Chagalls selvbiografi Mit Liv udkommer for første gang i en illustreret udgave. |
| 1937 |
Chagall og familien får under store besværligheder fransk statsborgerskab. Antisemitismen vokser og nazisterne konfiskerer 59 Chagall-værker fra de tyske museer. |
| 1941 |
Via Emergency Rescue Committee i New York modtager Chagall en anmodning om at udstille på Museum of Modern Art. Sådan opnår han det eftertragtede amerikanske visum og får foræret en flugtvej.
Nødtvungent flytter familien til New York. |
| 1944 |
Bella dør kort tid efter befrielsen af Paris. En ulykkelig Chagall maler ikke i 9 måneder og vælger at blive i sit eksil. |
| 1946 |
Chagall får sønnen, David, med sin assistent og husholderske Virginia Haggard. |
| 1948 |
Familien forlader USA og flytter til Orgeval i Frankrig, flytter i 1950 til Vence. |
| 1952 |
Gifter sig med russiskfødte Vava Brodsky. |
| 1957 |
Skaber sine første glasmosaikvinduer. |
| 1973 |
Sovjetunionens kulturminister inviterer Chagall til at besøge sit hjemland, som han forlod permanent i 1922. Chagall accepterer invitationen, men vælger ikke at besøge sin fødeby Vitebsk. På hans fødselsdag åbner Musée national Message Biblique Marc Chagall i Nice, et museum viet til hans bibelske værker. |
| 1977 |
Udnævnes til æresborger i Jerusalem. |
| 1985 |
Chagall dør 97 år gammel i Saint-Paul de Vence. |
|
|
