Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Kunsthistorisk nedslag - L. A. Ring


Banevogteren, landsbyen Ring, 1884

Banevogteren, landsbyen Ring, 1884
Olie på lærred 57 x 46 cm.
Nationalmuseum, Stockholm

 

Der er ikke udgivet et større værk om L.A. Ring siden 1934. Med Henrik Wivels store biografi, Det glasklare hjerte, rettes der nu endelig op på dette. Bogen tegner et nuanceret billede af L.A. Rings kunst, liv og tid. Som avantgardekunstner skabte maleren L.A. Ring en ny kunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet i sin samtid. Han betragtes i dag som en af Danmarks vigtigste malere, og der er en voksende international interesse for hans værker.

Som søn af en tømrer voksede Laurits Andersen Ring (1854-1933) op under fattige kår i den sydsjællandske landsby Ring, som han tog sit efternavn efter, akkurat som Brendekilde på Fyn. Som kunstner distancerede han sig aldrig fra den ydmyge baggrund, men gjorde det simple liv til et centralt tema i sin malerkunst, og skildrede landbobefolkningen med en utrolig detaljerig realisme, som næsten er fotografisk. Som ung så han P.C. Skovgaard male i naturen, og han kom på Kunstakademiet, men fuldendte aldrig studierne.

L.A. Ring delte i begyndelsen af 1880'erne atelier med H.A. Brendekilde. De delte en fælles social arv og var bevidste om den. Da de i 1881 tog navn efter deres fødebyer, var det ikke kun for at undgå at blive forvekslet i udstillingssammenhæng, men det var også en programerklæring. De gjorde den sociale arv til en oprørsk dimension i deres kunst. Ring og Brendekilde beundrede gensidigt hinanden i de unge år. Brendekilde beundrede Ring for hans stamina og kompromisløshed, Ring beundrede Brendekilde for hans virtuose håndelag og uforfærdede optimisme både kunstnerisk og politisk. Af væsen var de vidt forskellige. Det var den indebrændte og spekulative Ring over for den spontane og entusiastiske Brendekilde. Men den sociale arv og de få midler til eksistensen i den store by var de fælles om, tillige med ambitionen om at slå igennem på egne betingelser og ændre kunstens indhold og udtryk.



I havedøren. Kunstnerens hustru, Karrebæksminde, 1897

I havedøren. Kunstnerens hustru, Karrebæksminde, 1897
Olie på lærred 191 x 144 cm
Statens Museum for Kunst

 

Ring var en folkekær maler i sin samtid, men Rings sociale engagement i livets ubehagelige realiteter afstedkom også, at en kritiker gav ham tilnavnet "hæslighedens apostel". Ring brød med de smukke, nationalromantiske genrebilleder af sorgløse karle og piger i nationaldragter til fordel for det groteske og skævvredne. Og det faldt ikke i alles smag.

Ring hører blandt de betydeligste danske landskabsmalere. Han trækker på traditionen fra Lundbye og Kyhn, og med sine overraskende beskæringer og abstrakte rum viser hans værker andre sider af virkeligheden end dem, vi kan se med det blotte øje. Rings kernemotiver var vejen, tærsklen, døden, kærligheden og årstiderne, og han skabte en række ikoniske billeder, der den dag i dag er med til at definere Danmark som nation.



Sommerdag ved Roskilde Fjord, Frederiksværk, 1900

Sommerdag ved Roskilde Fjord, Frederiksværk, 1900
Olie på lærred 95 x 145 cm.
Randers Kunstmuseum

 

Mere end nogen anden kunstner skildrede Ring omvæltningerne i kunsten og samfundskulturen omkring år 1900. Brydningstiden sætter overalt sine spor. Ofte som en rastløs søgen efter noget andet og måske mere meningsfuldt. Med et ben i den gamle verden og et i den nye fortæller Ring om sit livs glæder og sorger. Følelsen af at være mellem to verdener er gennemgående i Rings billeder. Ofte skildrer de mennesket i transitzoner: i en døråbning eller ved et vindue, på en vej eller ved en jernbaneoverskæring. Ring tager livtag med den menneskelige eksistens i dens forskellige faser: ungdommens revolutionære drømme, den nomadiske rastløshed, kærligheden, depressionen, alderdommens afklaring og indsigt og den afsluttende venten på døden.



Stygt vejr, 1908

Stygt vejr, 1908
Olie på lærred 108 x 65 cm.
Ribe Kunstmuseum

 

I det sene mesterværk "Stygt vejr", står en gammel mand i en døråbning og observerer en voldsom snestorm. Maleriet er bygget over en dristig komposition og beskæring. Dørskiltet er skåret midt over, så halvdelen af inskriptionen mangler. Billedrummet bliver snævert, og manden i døråbningen presses næsten ud i sneen. Maleriet har fokus på hans observation af vejret og ikke mindst på den avis, som han bærer under armen. Med dette greb ser vi også, at manden er et både oplyst og moderne menneske. Han ved godt, hvad der foregår derude, han skal blot finde ud af, om han vil tage del i det eller ej.

L.A. Ring modtog Eckersberg Medaillen 1901 og Thorvaldsen Medaillen 1906.