KunstOnline.dk - Munch 150

Man Ray

Man Ray - Lys & mørke
Gl Holtegaard
23. august - 15. december 2013
http://www.holtegaard.org

Man Ray - Syn & tanke
Øregaard Museum
25. september 26. januar 2014
http://oremus.dk/

Man Ray: Coat Stand, 1920 (1972)
Courtesy Fondazione Marconi, Milano
© Man Ray Trust / Adagp, Paris, 2013 / billedkunst.dk

Af Flemming Jespersen

Efteråret byder på hele to udstillinger med Man Ray i København. Der er tale om to komplementerende udstillinger, der både kan opleves selvstændigt og i forlængelse af hinanden. Gl Holtegaard viser fotografen og filmskaberen Man Rays ikoniske værk. Øregaard Museum præsenterer Man Ray i al hans kompleksitet med tegninger, malerier, collager, fotos, film og objekter og giver indblik i, hvordan han tænkte og arbejdede. Udstillingerne viser Man Rays utrolige alsidighed. Man Ray er kendt som en af de absolutte hovedkræfter i avantgardens Paris i 1920erne og et vigtig medlem af både dadaisterne og surrealisterne. Og han er ikke mindst kendt som en af det 20. århundredes helt store fotografer og fremstår i dag som en banebrydende fornyer af fotografiet. Hans poetiske eksperimenter i mørkekammeret med rayografier og solariseringsteknikker indfangede den surrealistiske ånd. Men faktisk indledte Man Ray sin kunstnerkarriere som maler og kastede sig siden med stor nysgerrighed over alle de medier, han kom i nærheden af collage, skulptur, foto og film. Uanset om han malede, fotograferede eller lavede skulpturer af hverdagsting, så handlede det for ham om at udforske mediets muligheder. Og om at finde den mest egnede måde at give en idé form. Som han selv sagde: Jeg maler det, som ikke kan fotograferes, og jeg fotograferer det, jeg ikke ønsker at male.

Man Ray: Cadeau [Gave], 1921/1963
Strygejern, 14 søm og lim
The Penrose Collection, England

Man Ray (Emmanuel Radnitzky) blev født 1890 i Philadelphia i USA, hans forældre kom fra Hviderusland og Ukraine. I 1897 flyttede familien til New York, hvor han som helt ung blev optaget af kunstverdenen. I 1908 besøger han det navnkundige Galleri 291 og møder galleriejeren, den kendte fotograf Alfred Stieglitz, som bliver hans gode ven og læremester. I Galleri 291 så han udstillinger af tidens allerstørste kunstnere, som Matisse, Picasso, Cézanne, Braque og Brâncusi. I 1910-12 fulgte han studierne på Art Students League i New York og i 1912 tog han kunstnernavnet Man Ray. Året efter får han sin debutudstilling i The Ferrer Center, hvor han udstillede sine malerier.

I 1914 udstiller Man Ray i Galleri 291. Galleriet udstillede på dette tidspunkt flere af de dadaistiske kunstnere i New York, bl. a. Marcel Duchamp og Francis Picabia. I 1914 lærer han også Marcel Duchamp at kende, et venskab der kom til at vare hele livet. Samme år gifter han sig med den belgiske poet Adon Lacroix, de planlægger at flytte til Paris, men må opgive efter første verdenskrigs udbrud. I 1916 er han medstifter af Society of Independent Artists sammen med bl.a. Duchamp. Året efter forlod Duchamp dog sammenslutningen i protest, efter at have fået afvist sin senere så berømte værk, pissoirkummen Fountain. Duchamp tog således dagligdags ting ud af den sædvanlige sammenhæng og genanvendte genstanden som kunstværk. Formålet var at afmystificere kunsten.

Man Ray: Revolving doors, VIII, Shadows [Svingdøre, VIII, Skygger], 1926
Stencil tryk, nr. 31/105
Jan Watteus Art Collection

I 1916-17 skabte Man Ray en serie collager, bestående af geometriske figurer i klare farver, som han kaldte Revolving Doors. Serien blev vist på hans tredje soloudstilling i Daniel Gallery i New York i 1919. De oprindelige collager blev desværre ødelagt, men blev senere genskabt som grafiske tryk udgivet af Éditions Surréalistes i Paris i 1926.

Adon Lacroix og Man Ray bliver skilt i 1919, og i 1920 dannede Man Ray den avantgardistiske gruppe Société Anonyme sammen med Marcel Duchamp og kunstmæcenen Katherine Dreier. Efter flere forsøg opgiver han imidlertid at få avantgarden til at slå igennem i New York. Man Ray har på dette tidspunkt allerede kontakt til to dadaister, poeten Tristan Tzara og maleren Francis Picabia i Paris, og han vælger at flytte til Paris i sommeren 1921, hvor han bliver modtaget af sine nye venner, heriblandt André Breton og Gertrude Stein. Kort efter sin ankomst til Paris møder han den smukke natklubsangerinde Kiki, også kaldet Dronningen af Montparnasse. De indledte et længerevarende forhold, og hun blev samtidig hans yndlingsmodel og pryder flere af hans mest ikoniske værker, bl. a. Ingres' Violin fra 1924.

Man Ray: Indestructible Object, 1923 (1964)
Courtesy Fondazione Marconi, Milano
© Man Ray Trust / Adagp, Paris, 2013 / billedkunst.dk

Miljøet og kunsten i Paris var anderledes stimulerende for den unge kunstner, og han får hurtigt sin første dada-udstilling i december 1921 i Librairie six, hvor han udstiller 35 malerier, som han havde bragt med sig fra New York. Hans nye venner i Paris skriver en kort præsentation af Man Ray i kataloget, bl.a. Hans Arp, Paul Èluard, Max Ernst og Tristan Tzara. Udstillingen blev dog ingen succes hos publikum.

Man Rays mange eksperimenter i mørkekammeret førte ham i 1921 til udvikling af fotogrammer, en teknik, som han døbte rayografi. Det fotografiske billede bliver til uden brug af kamera, idet objekterne placeres direkte på et lysfølsomt fotografisk papir og derefter belyst fra oven, derved dannes der konturer på papiret. Der er altså tale om direkte aftryk på papir, udelukkende skabt af lys og mørke. Teknikken blev allerede anvendt i 1830erne af den britiske mesterfotograf W.H. Fox Talbot. De første rayografier blev udgivet i albummet Champ Délicieux i 1922 med forord af Tristan Tzara, der betegnede disse værker som rene dadaistiske kreationer.

Man Rays eksperimenterende fotografier udspringer af hans fantasi og leg med materialet. Marcel Duchamp udtalte, at det var Man Rays fortjeneste, at behandle kameraet som han behandlede malerpenslen, som blot og bart redskab i bevidsthedens tjeneste. Foruden rayografi og solarisation eksperimenterede han med lyslægning og beskæring, og eksperimenterede endvidere med det Det Iscenesatte Fotografi. Hans poetiske fotografier er ofte tættere beslægtet med drømmen end med virkeligheden og tættere på det fabulerende maleri end på fotografisk realisme.

Man Ray: Ingres' Violin, 1924
Black and white photographic print
30 x 24 cm
Photo by Gianni Ummarino
Courtesy Fondazione Marconi
© Man Ray Trust/ Adagp, Paris 2013/billedkunst.dk

I 1922 giver modeskaberen Paul Poiret ham adgang til modeverdenen. Man Rays modefotografier bliver trykt i magasiner som Harpers Bazaar, Vogue og Vanity Fair. Han bliver efterhånden kendt af en større offentlighed og får mange portrætbestillinger som fotograf. Man Ray fortsætter dog sine frie kunstneriske eksperimenter parallelt med de mere kommercielle opgaver. Det resulterer bl.a. i hans første film Le retour à la raison i 1923, hvor han benytter den kameraløse teknik fra rayografierne.

I 1924 udgav André Breton Les Manifestes surréalistes, som Man Ray straks tilslutter sig. Han bidrager også til det første nummer af tidsskriftet la Révolution Surrealiste og deltager på den første surrealist-udstilling i 1925, som blev afholdt i Galerie Pierre i Paris. Udstillingen omfattede desuden værker af Hans Arp, Max Ernst, Giorgio de Chirico, Paul Klee, André Masson, Joan Miró, Pablo Picasso og Pierre Roy. I de følgende år skaber Man Ray flere eksperimenterende film: Emak Bakia, 1926; L'Étoile de mer, 1928 og Les Mystères du château du dé, 1929.

Den amerikanske fotomodel og senere berømte fotograf Lee Miller opsøger Man Ray i Paris i 1929 for at blive hans assistent. De indleder et både romantisk og professionelt forhold, og sammen udvikler de bl.a. solariseringsteknikken. Deres forhold varer indtil 1932. I den surrealistiske kreds bliver Lee Miller den berømte muse, som de portrætterer og hylder, men Miller udvikler samtidig sit eget personlige surrealistiske udtryk. Senere bliver Miller udsendt som krigskorrespondent for Vogue under Anden Verdenskrig. I chokerende og næsten surrealistiske billeder dokumenterer hun krigens vanvid i bl.a. koncentrationslejren Buchenwald.

Man Ray: Noire et blanche, 1926 (1980)
Courtesy Fondazione Marconi, Milano
© Man Ray Trust / Adagp, Paris, 2013 / billedkunst.dk

Man Ray har fortsat en betydelig produktion i 1930erne og deltager på mange internationale udstillinger og får også publiceret flere tekster. I 1939, lige før udbruddet af Anden Verdenskrig, maler han flere vigtige billeder, bl.a. sit hovedværk Le Beau Temps (Den smukke tid). Billedets foruroligende indhold og dens ironiske titel afspejler hans store angst og fortvivlelse over den forestående konflikt. Maleriet er en allegorisk beskrivelse af den tragedie og katastrofe, som finder sted i Europa. Dette enestående profetiske og freudianske maleri regnes blandt de vigtigste malerier fra det tyvende århundrede.

Man Ray vidste, at hans tid i Paris var ved at rinde ud. Han er jøde og efter nazisternes invasion af Frankrig i 1940, føler han sig ikke længere i sikkerhed i Paris. Han rejser i sommeren 1940 tilbage til New York, hvor hans familie bor. Senere fulgte flere kunstnere, heriblandt André Breton. Man Ray rejser senere på året videre til Californien og bosætter sig fast i Hollywood. Her møder han den 27-årige danser Juliet Browner, som han straks forelsker sig i. Fem år efter, i 1946, bliver de gift ved en dobbeltceremoni, hvor Max Ernst samtidig bliver gift med Dorothea Tanning.

Man Ray : À lheure de lobservatoire les amoureux
[Observatorietid de elskende], 1970
Litografi efter maleri fra 1934, E.A.
Collection Clo et Marcel Fleiss, Paris

I Los Angeles fortsatte han med at male og fotografere, desuden begyndte han at skrive en roman med titlen 1944. Romanen blev dog aldrig færdig. I Californien oplevede han nu en stor anerkendelse fra de største museer, der bl.a. afholdte flere udstillinger med ham. Man Ray var blevet en myte og beundret af især den nye generation af amerikanske kunstnere. Han indså imidlertid, at han aldrig blev rigtig amerikaner, han følte sig mere som europæer, og i 1951 vendte han tilbage til Paris sammen med sin hustru Juliet Browner.

Tilbage i Paris genfinder han sine gamle venner og genoptager arbejdet. Man Ray er på dette tidspunkt en højt anerkendt international kunstner og udstiller verden over. Men som ældre er han blevet mere ensom, og Paris er ikke længere centrum for moderne kunst. Siden krigen havde New York overtaget det kunstneriske førerskab. Man Ray var aktiv de næste 25 år i Paris, helt frem til sin død i 1976. Man Ray betragtede sig først og fremmest som maler, men det er inden for fotokunsten, han opnåede størst international anerkendelse.