Max Ernst � Dr�m og revolution

Max Ernst Drøm og revolution

6. februar - 1. juni 2009
Tirsdag-fredag 11-22, lørdag, søn- og helligdage 11-18. Mandag lukket

Louisiana Museum for Moderne Kunst
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

www.louisiana.dk/

Max Ernst og Dorothea Thanning med Capricorne, Sodona, Arizona, 1946
Foto © John Kasnetzis

Max Ernst (1891-1976) er en af de mest produktive og indflydelsesrige kunstnere i det 20. århundrede og en af de centrale skikkelser indenfor Dada og surrealisme. I maleri, tegning, grafik, skulptur og collage samlede han sine gådefulde og poetiske visioner. Ingen af det 20. århundredes kunstnere har angrebet de traditionelle billedopfattelser med større radikalitet og nyskabende energi end netop Ernst. Gennem hele sin kunstneriske karriere ændrede han til stadighed stil og holdning, og hans arbejde blev således også en refleksion over, hvad kunst egentlig er og kan være. I hans værk finder man et permanent oprør mod alt det, der kunstnerisk set allerede var opnået og formuleret. Det omfangsrige og mangefacetterede oeuvre har været banebrydende som forløber for store dele af den moderne kunst, og Ernsts visionære billedverden er ivrigt blevet fortolket af nye kunstnergenerationer. I dag er Max Ernst mere relevant end nogensinde: hans billedverden ligger ganske tæt på den visuelle kultur, der omgiver os, med sine billedophobninger og virtuelle verdener.

Udstillingen - fire sektioner
Max Ernsts liv og værk er tæt knyttet. Verdensborgeren Max Ernst var i evig bevægelse; han pendlede frivilligt og ufrivilligt mellem Tyskland, Frankrig og USA, og med disse sceneskift forandredes også hans kunst. Louisianas udstilling afspejler de skiftende perioder og er derfor inddelt i fire sektioner, der - understøttet af scenografien - kronologisk præsenterer de væsentligste kunstneriske stationer hos Ernst: Dada-årene i Köln fra 1891-1922, surrealismen i Frankrig indtil 1941, eksilet i USA, 1941-1953 og endelig hans tilbagevenden til Europa og årene i Frankrig frem til hans død i 1976.

Denne uro - indre såvel som ydre - dette stadige opbrud, også i form af søgen efter nye teknikker indhold, viser en kunstner, der konstant sætter sig selv på prøve. For delvis at fjerne den bevidste styring dyrkede han især indirekte og halvautomatiske teknikker, som f. eks. Frottage og grattage, der betoner det eksperimentelle og giver plads til tilfældigheder. Men bortset fra denne tekniske eller formelle røde tråd kan det være svært at beskrive hans værk i generelle termer. De skønne, provokerende og irriterende billedverdener tilbyder ingen ligeløbende udvikling, men modsætninger og stadig nye spændinger. Det er udstillingens hensigt at vise det uforklarlige og drømmeagtige men også kunstnerens nærværende ironi og humor i udstillingens mange værker.

La puberté proche (les pléiades), 1921
Den forestående pubertet ... (plejaderne)
Collage med dele af fotos og overmaling, gouache og olie på papir, monteret på karton, 24,5 x 16,5 cm
Privateje, Courtesy Blondeau & Associés, Paris

Dada-årene i Köln 1891-1922 og Dadamax
I Max Ernsts tidlige værker blander han kubistisk-futuristiske og ekspressionistiske elementer, men med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 afsluttes denne fase og en nyorientering i hans kunst finder sted i 1918. Han grundlægger Dada-gruppen i Köln med kunstnerne Hans Arp og Johannes Theodor Baargeld. Max Ernst bliver kendt som Dadamax. Bevægelsen - med udgangspunkt i Zürich og med forgreninger i Europa og helt til New York - var en protest mod krigens meningsløshed og de borgerlige værdier, og den dyrkede det ulogiske, meningsløse og tilfældige bl.a. som en reaktion mod krigens nationalistiske tendenser. Max Ernst forlader maleriet og udvikler i disse år en collage-teknik ved at arbejde med fotomontage, hvilket udstillingen viser en lang række eksempler på. I begyndelsen af 1920erne vender Ernst tilbage til maleriet, hvor han overfører collageteknikken til maleri, hvilket eksempelvis kan ses i de udstillede hovedværker, Celebes og Oedipus Rex fra 1922.

La ville entière, 1935-36
Hele byen
Olie på lærred, 50 x 66 cm
Kunsthaus Zürich

I surrealisternes kreds 1922-1941
I 1922 flytter Max Ernst til Paris, og i det inspirerende intellektuelle miljø omkring surrealisternes ordfører André Breton begynder Ernst at forme sine visionære verdener. Hans billeder fra de første år i Paris vrimler med hentydninger til Freuds og Jungs drømmetydninger. Surrealisternes søgen efter en billedskabende metode, der var jævnbyrdig med poeternes eksperimenterende automatskrift, betegner indledningen på en ny udforskende fase i Max Ernsts værk, hvor han afprøver forskellige halvautomatiske teknikker, samt frottage og grattage. Andre metoder kommer til, og billederne fra disse år - serierne af muslingeblomster, Fiskebensskove og fuglemonumenter, som ligeledes kan ses på udstillingen - er fyldt med antydninger og hentydninger, en blanding af psykoanalytisk symbolik, fantastiske billedopfindelser og flertydig ironi. I 1930ernes værker ses en stærkere beskæftigelse med samtiden, med omverdenen og den politiske udvikling. Billeder som det kendte Lange du foyer (Husengel) fra 1937 og serien med titlen Hele byen udtrykker en dyster forudanelse af de politiske hændelser, der udviklede sig disse år. I 1937 blev Max Ernst brændemærket som entarteter Künstler af nazisterne, og flugt og eksil var hans eneste mulighed for at redde livet. Det lykkedes ham at emigrere til USA i 1941.

The Temptation of St. Anthony, 1945 Den hellige Antonius fristelse
Olie på lærred, 108 x 128 cm
Stiftung Wilhelm Lehmbruck Museum Zentrum Internationaler Skulptur, Duisburg

Eksil i USA 1941-53
I de første måneder i USA fortsætter Max Ernst med at arbejde med en teknik, decalcomania-teknikken, som han havde påbegyndt i Frankrig. De strukturer, den metode fremkaldte, inspirerede kunstnerens fantasi og han videreudvikler dem med pensel til fortryllede landskaber befolket af mytologiske personer og blandingsvæsener, som f. eks. i malerierne Convolvulus! Convolvulus! og Napoleon in the Wilderness (Napoleon i vildmarken), begge fra 1941. Metamorfosen er disse billeders princip. Planter bliver til levende væsener, arkitektoniske elementer bliver til statuer, der på samme tid er plante, menneske og mindesmærke. I Amerika præsenterer Max Ernst også en ny indirekte og halvautomatisk maleteknik, oscillations-teknikken, der viser sig at være meget inspirerende for New York-skolens kunstnere, som eksempelvis Jackson Pollock. I 1946 flytter Max Ernst og den amerikanske kunstner Dorothea Tanning til Sedona i Arizona. I mødet med Hopi- og Zuni-indianerne finder han et nyt billedsprog, og mødet med de ?primitive kulturer kulminerer i det plastiske hovedværk Capricorn fra 1948.

Naissance dune galaxie, 1969
En galakses fødsel
Olie på lærred, 92 x 73 cm
Beyeler Collection, Basel

Tilbagevenden til Europa 1953-1976
I 1953 følger den definitive tilbagevenden til Europa. Mangfoldigheden og de tilsyneladende spring i kunstnerens sene værk kan sammenlignes med erindringer. Gennem bevidste tilbagegreb udvider og modificerer Max Ernst til stadighed temaer og teknikker, han tidligere har arbejdet med. I det romantiske sene værk drejer det sig om naturens og livets kræfter og kosmiske billedverdener. Det grafiske værk vokser enormt i de sene år; over 500 grafiske blade i alt bliver offentliggjort enkeltvis og i de knap 80 bøger, mapper, kataloger og tidsskrifter, Max Ernst producerede til i perioden. Publikationen Maximiliana ou lexercice illégal de lastronomie (Maximiliana eller den illegale udøvelse af astronomien), der udkom i 1964 og som er med på udstillingen, hører til de smukkeste kunstbøger i det 20. århundrede.

Udstillingen Max Ernst Drøm og revolution er blevet til i et samarbejde mellem Louisiana og Moderna Museet i Stockholm. Det kuratoriske team består af den tyske kunsthistoriker og førende Max Ernst autoritet, Werner Spies, museumsinspektør Iris Müller-Westermann, Moderna Museet og museumsinspektør Kirsten Degel, Louisiana.