17. september 2011 - 19. februar 2012
Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-20. Mandag lukket

Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K

http://www.smk.dk/

Toulouse-Lautrec (1864-1901)
Moulin Rouge, La Goulue, 1891
Litografisk plakat, 195,5 x 124,0 cm
Designmuseum Danmark, Billedsamlingen
Foto: Pernille Klemp

Krøblingen med adelige aner, der blev det moderne Paris' kontroversielle kronikør og endte sit korte liv syfilitisk og alkoholiseret. Historien om Henri de Toulouse-Lautrec bliver let den velkendte beretning om den skæve kunstneroriginal, der på godt og ondt faldt i ét med sin kunst og sin motivverden. Efterårets store udstilling i Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst bevæger sig ud af mytologiens skygge. Med over 130 værker tegner udstillingen et skarpt fokuseret billede af en kunstner, der i sin skildring af Paris' forlystelsesverden dissekerede og kommenterede det moderne liv med slående og banebrydende effekter.

Toulouse-Lautrec (1864-1901)
Eldorado, Aristide Bruant, 1892
Litografisk plakat, 141,8 x 97,0 cm
Designmuseum Danmark, Billedsamlingen
Foto: Pernille Klemp

Storbyens scene
Mere end nogen anden kunstner står Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901) som fransk kunsts enfant terrible i 1800-tallets sidste par årtier. En kunstner, som i en kort men intens periode på godt 15 år infiltrerede storbyens forlystelsesscener og kompromisløst fortolkede dyder og laster på tværs af sociale skel. Storbyen, som i Lautrecs samtid blev beskrevet som en teaterscene, blev en forudsætning for hans kunst. Og underholdningsindustrien var det mikrokosmos, hvori han registrerede storbyens aktører iscenesætte sig selv og sætte begæret i spil uanset køn og klasse.

Lautrecs motivverden koncentrerer sig om teatre, cirkus, bordeller, caféer og dansehaller især på Montmartre. Her skabte han et repertoire af figurer, af dansere, sangere, skuespillere, prostituerede og deres publikum og kunder. Med blik for det tragikomiske blev dette persongalleri de oplagte motiver for hans afkodning af den urbane eksistens. Udstillingen byder på en parade af disse personskildringer og viser, hvordan Lautrec anvendte det karikerede som et greb til skarpsindig iagttagelse af det sociale spil, der i den omsiggribende forbrugskultur ofte var centreret omkring seksualitet, drift og begær.

Toulouse-Lautrec (1864-1901)
Simpson kæden, 1896
Litografisk plakat, 87,6 x 124,7 cm
Designmuseum Danmark, Billedsamlingen
Foto: Pernille Klemp

En pioner
Som en del af sin kunstneriske identitet og antiborgerlige attitude overskred Lautrec grænserne mellem masse- og finkultur og foregreb på mange måder dele af det 20. århundredes avantgardekunst. Parallelt og overlappende med sit rent kunstneriske virke deltog han med illustrationer og reklamer på alle fronter i markedsføringen af forskellige produkter og oplevelser.

Udstillingen stiller skarpt på Lautrecs grafiske værker samt enkelte af hans tegninger. Den viser, hvordan han med udpræget tæft for det kommercielle marked og massekommunikationen fandt sit eget radikale og nyskabende udtryk særligt i det grafiske medie, herunder hans skelsættende plakater. Det var i de grafiske eksperimenter, at han gennem forenkling, stilisering og overdrivelse og på en hidtil uset måde opnåede en form og effekt, der slog så stærkt igennem i den offentlige bevidsthed, og som gør, at hans kunstneriske livtag med menneskets eksistens stadig fremstår friskt og flabet.

La Clownesse, siddende, Mademoiselle Cha-U-Kao, 1896 (Blad fra albummet Elles)
Litografi 52,5 x 40,3 cm.
Statens Museum for Kunst
SMK Foto

I udstillingen: temaer, guide, film og app
Udstillingen skiller sig ud fra traditionelle retrospektive præsentationer ved at undvige en typisk kronologisk ophængning. I stedet præsenteres de mange værker i tematiske grupper med fokus på de forskellige scener og aktører, som indgår i Lautrecs univers. Ud over en indholdsrig guide vil publikum før, under og efter besøget i udstillingen kunne hente yderligere materiale som app til deres smartphone eller iPod. Sidstnævnte kan lånes i museets Billetsalg. Og hver dag vises filmen Toulouse-Lautrec and Montmartre både i udstillingen og i museets biograf.