Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1300-1600

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
√ėvrige Malere
√ėvrige Billedhuggere
Arkitektur & Design
Michelangelo Buonarroti
F√łdt 1475 Caprese, Italien; d√łd 1564 Rom

Michelangelo Buonarroti blev f√łdt den 6. marts 1475 i Caprese n√¶r Arezzo, hvor hans far var borgmester. Hans mor d√łde, da han var seks √•r gammel og han tilbragte herefter sin barndom hos en sygeplejerske i Settignano. Som dreng fulgte han stenhuggernes arbejde i det n√¶rliggende stenbrud. Han blev optaget p√• latinskolen i Firenze, og som 13-√•rig kom han i l√¶re hos den kendte maler Domenico Ghirlandaio. Han studerede anatomi i det lokale lighus og tegnede fine kopier af fresker i Santa Maria del Carmine. Hans store talent skabte imidlertid misundelse blandt kolleger og i et slagsm√•l med Pietro Torrigiani var han uheldig og f√• br√¶kket sin n√¶se og hans ansigt bliver vansiret for altid.

Michelangelo var billedhugger, arkitekt, maler og tegner. Han levede i en turbulent og urolig tid med krige, nye revolutionerende opfindelser som bogtrykkerkunsten og centralperspektivet, opdagelsen af Amerika og den f√łrste jordomsejling og anerkendelse af den heliocentriske verdensopfattelse. Geografiske og intellektuelle horisonter blev udvidet og den moderne naturvidenskab blev grundlagt. Michelangelos lange karriere strakte sig over 75 √•r, fra ren√¶ssancen til manierismen.

Italien var et blomstrende centrum for verdenskunsten, og der blev skabt en lang række af de betydeligste kunstværker i menneskehedens historie. Kunstnere, som maleren Giotto, maleren Masaccio, billedhuggeren Donatello og arkitekterne og teoretikerne Alberti og Brunelleschi, sidstnævnte regnes for opfinderen af centralperspektivet, skabte med deres revolutionerende stil et fundament for renæssancestilen i Italien. Deres banebrydende indsats kom til at påvirke hele den vesterlandske kulturudvikling, og de blev også Michelangelos store forbilleder.

Michelangelo kom som ung under stor indflydelse af sin l√¶rermester Ghirlandaio, hos hvem han tegnede sine f√łrste tegninger. Blandt de tidligste tegninger h√łrer ogs√• kopier af ber√łmte fresker af Giotto og Masaccio, hvis enkelhed og konsekvens han beundrede. Michelangelo skiftede imidlertid hurtigt fra Ghirlandaio til billedhuggeren Bertoldo di Giovannis skole. Michelangelo blev desuden optaget i kredsen omkring statsmanden Lorenzo de¬í Medici, der var m√¶cen for mange af ren√¶ssancens kunstnere. Hos Lorenzo fik han for f√łrste gang kendskab til antikke skulpturer. Efter Lorenzo de¬í Medicis d√łd i 1492 forv√¶rredes den politiske situation i Firenze, og han flyttede derfor til Bologna. Fra 1496 til 1501 var han tilbage i Rom, hvor han bl.a. udf√łrte skulpturen Piet√† til Peterskirken, der regnes for et hovedv√¶rk i hans unge √•r. Michelangelo vendte tilbage til Firenze i 1501, hvor han skabte den mere end fire meter h√łje statue af David. Det gigantiske mesterv√¶rk blev symbolet p√• Firenze og den florentinske kunst.

I 1504 indledte Michelangelo og Leonardo da Vinci arbejdet med skitser til to store freskoer til Palazzo Vecchio i Firenze. Michelangelo skildrer i sit motiv de dramatiske begivenheder i Slaget ved Cascina den 28. juli 1364. Han v√¶lger det √łjeblik hvor en deling n√łgne soldater bliver overrasket under en fredelig badning og hastigt m√• samle deres v√•ben og forberede sig til kamp. Leonardos motiv Slaget ved Anghiari viser et dynamisk og brutalt sammenst√łd mellem heste og ryttere. Projektet blev imidlertid afbrudt i 1505, hvor Michelangelo blev kaldt til Rom for at udf√łre et gravm√¶le til Pave Julius II. Udsmykningerne til Palazzo Vecchio blev aldrig fuldf√łrt, og skitserne er ogs√• g√•et til grunde.

Gravm√¶let til Pave Julius II var i f√łrste omgang t√¶nkt som et stort gravhus i flere etager med over 40 figurer og skulle overg√• alle andre gravmonumenter, men efter pavens d√łd i 1513 besluttede arvingerne at besk√¶re projektet, og det blev med √•rene reduceret til et mere beskedent v√¶gmonument. Det endelige v√¶rk blev delvis udf√łrt af Michelangelos assistenter i 1542-45. Gravmonumentet findes i dag i San Pietro in Vincoli i Rom.

I 1506 blev den ber√łmte antikke Laokoon-gruppe fundet p√• Oppio-h√łjen i Rom, en statuegruppe i hellenistisk stil af en mand og to drenge, der k√¶mper mod store slanger. Laokoon-gruppen, der nu befinder sig i Vatikanet, fik kolossal betydning for Michelangelo og flere andre kunstnere i kunsthistorien, herunder den senere billedhugger i Rom, Giovanni Bernini.

Den n√¶ste store opgave fra Pave Julius II var loftfreskerne til Det Sixtinske Kapel i 1508. Den monumentale udsmykning stod f√¶rdig i 1512, og regnes for en af kunsthistoriens st√łrste bedrifter. Blandt de mange motiver er Eva og slangen, Noah og arken, David og Goliath og Skabelsen af Adam, hvor Gud og Adams h√¶nder m√łdes. Michelangelo s√• sig selv som billedhugger og var t√łvende med at give sig i kast med den omfattende maleriudsmykning. I samme periode arbejdede Rafael med sine stanzaer, pavens tilst√łdende rum. Der har givetvis v√¶ret en konkurrence mellem de to rivaliserende kunstnere, og det m√• have v√¶ret en vanskelig udfordring for Michelangelo, da Rafael var samtidens ubestridte mester indenfor maleriet. I 1511 indg√•r Michelangelo et samarbejde med den unge venetianske maler Sebastiano del Piombo, der samme √•r var ankommet til Rom. Michelangelo beundrede Sebastianos store koloristiske talent og de indg√•r et samarbejde i den sidste del af udsmykningen. Samarbejdet gik ud p√• at Michelangelo tegnede og Sebastiano malede figurerne. P√• udstillingen i Albertina vises fine eksempler p√• tegninger fra udsmykningen.

√Öret efter afslutningen af den k√¶mpem√¶ssige udsmykning i Det Sixtinske Kapel i 1512 d√łde Pave Julius II. Michelangelo vendte i 1516 tilbage til Firenze, hvor han kom i Mediciernes tjeneste. I anl√¶gget San Lorenzo skabte han i 1519 Sagrestia Nuova, et mausoleum for medlemmer af Medici-familien. Foruden arkitekturen, der tog udgangspunkt i Brunelleschis gamle sakristi fra 1419-28, udf√łrte han som billedhugger to ber√łmte gravm√¶ler for Lorenzo og Giuliano de¬í Medici. I 1524 tegnede Michelangelo desuden den lille kvadratiske forhal til Biblioteca Laurenziana med den imponerende, fritst√•ende trappe. Den illusionistiske trappe h√łrer blandt hans arkitektoniske mesterv√¶rker. Michelangelo modtog i 1529 en bestilling p√• et erotisk maleri med motivet Leda og Svanen af hertugen af Ferrara, Alfonso I d¬īEste. Det erotiske billede var imidlertid for dristigt, og det blev afvist af hertugen. Michelangelo besluttede derefter at give billedet til sin elev Antonio Mini. Sammen med Mini kom v√¶rket senere til Fontainebleau, hvor det flere √•r senere blev br√¶ndt. Der findes flere kopier af v√¶rket, bl.a. n√•ede Rubens at se billedet. Michelangelo forelskede sig i 1532 i en alder af 57 √•r i den 17-√•rige unge adelsmand Tommaso de Cavalieri. K√¶rlighedsforholdet udl√łste bl.a. en lang r√¶kke fremragende tegninger med mytologiske, historiske og guddommelige motiver. Forholdet til Cavalieri varede indtil Michelangelos d√łd.

I 1534 forlod Michelangelo Firenze for altid og bosatte sig fast i Rom. Samme √•r udn√¶vntes Michelangelo til officiel billedhugger, maler og arkitekt for Vatikanet af pave Pave Paul III. Han vendte i 1536, som 60-√•rig, tilbage til Det Sixtinske Kapel for at udsmykke den store alterv√¶g. Udsmykningen, der stod f√¶rdig i 1541, forestiller dommedag og indeholder omkring 400 figurer i et kaotisk mylder. Centralt st√•r Jesus med Jomfru Maria og apostlen Peter. Udsmykningens mange n√łgne menneskefigurer vakte stor forargelse og blev anset for uanst√¶ndige og i 1565 blev det besluttet, at der skulle males l√¶ndekl√¶der p√• de n√łgne figurer. Dette arbejde blev udf√łrt af en af hans egne elever, Daniele de Volterra.

I de sidste √•r besk√¶ftigede Michelangelo sig prim√¶rt med arkitektoniske opgaver. I 1546 fik han efter Antonio da Sangallo den yngres d√łd til opgave at fuldf√łre Palazzo Farnese og omdanne Piazza di Campidoglio p√• Capitolh√łjen til et stort pladsanl√¶g. Her medvirkede han ogs√• ved opf√łrelsen af Palazzo Capitolino, hvor han introducerede de s√•kaldte kolossale s√łjler, der str√¶kker sig over to etager. Fra 1547 ledte han desuden byggearbejdet ved Peterskirken, hvor han bl.a. tegner hovedkuppelen, som er hans sene mesterv√¶rk. Kuppelen er inspireret af Brunelleschis fornemme kuppel til domkirken i Firenze. Kuppelen blev f√łrst opf√łrt i 1585-90, mere end tyve √•r efter Michelangelos d√łd, af Giacomo della Porta efter Michelangelos tegninger. Michelangelo tegnede endvidere bygningsv√¶rket Porta Pia i 1561, der i sin fantasifulde stil peger frem mod barokken. I de sidste leve√•r 1563-64 arbejdede han med kirken Santa Maria degli Angeli e dei Martiri.

Michelangelo blev et forbillede for talrige kunstnere, og hans store stil fik indflydelse på forskellige kunstnere som Parmigianino, El Greco, Carracci, Bernini, Rubens og danske C.W. Eckersberg.