KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1770-1870

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Michael Gottlieb Bindesbøll
Født 1800 Ledøje, Danmark; død 1856 København

M.G. Bindesbøll regnes for dansk arkitekturs fader. Han blev udnævnt til professor i bygningskunst ved akademiet i 1856, men døde samme år.

Bindesbøll fik i 1834 Kunstakademiets stipendium og tog på en længere studierejse ned igennem Europa. I Rom lærte han Bertel Thorvaldsen at kende og arbejdede med udkast til Thorvaldsens Museum. Bindesbøll var inspireret af den antikke arkitektur, men har udført flere bygninger med forskellig inspiration. Hans hovedværk er netop Thorvaldsens Museum (1839-47), hvor den flerfarvede bygning netop er et træk fra antikkens bygningskunst.
I nogle bygninger, bl.a. Skt. Hans Hospital og til dels Landbohøjskolen i Købehavn, har Bindesbøll søgt tilbage til dansk byggetradition fra omkring 1800 med en enkel udformning. Denne saglige danske tradition peger helt frem til funktionalismen i begyndelsen af det 20. århundrede.