Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1870-1905

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Peter Behrens
Født 1868 Hamburg, Tyskland; død 1940 Berlin

Peter Behrens forenklede Art Nouveau-stilen og var pioner og en nøglefigur inden for industriel design. Hans forhåbning var, at få gjort godt design tilgængelig for almindelige mennesker gennem masseproduktion.

Han blev uddannet som kunstmaler og arbejdede hovedsagelig som maler i 1890´erne og deltog bl.a. på den første Secession-udstilling i München i 1893. Samtidig arbejdede han som designer med at formgive møbler, porcelæn, metalarbejder, glas og smykker. I 1900 flyttede han til Darmstadt, hvor han sluttede sig til en kunstnerkoloni, der var under indflydelse af Arts & Crafts Movement. I 1901 tegnede han sit eget hus i Darmstadt og i 1903 blev han leder af Kunstgewerkeschule i Düsseldorf.
Fra 1907 til 1914 arbejdede han som rådgivende designer for den store tyske industrivirksomhed AEG. Han tilførte virksomheden et visuelt image gennem grafisk design, produkt design og interiør design i AEG´s bygninger og blandt hans mange medarbejdere i 1910 var Walter Gropius, Ludwig Mies van der Rohe og Le Corbusier.
Behrens spillede en stor rolle i den industrielle designs udvikling i 1920´erne og 1930´erne.