Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1870-1905

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Aubrey Beardsley
Født 1872 Brighton, England; død 1898 Menton, Frankrig

Aubrey Beardsley arbejdede som tegner og illustrator og var en af de mest talentfulde og kontroversielle kunstnere inden for den internationale Art Nouveau stil. Hans historiske og mytologiske samt erotiske og pornografiske motiver vakte stor opmærksomhed i samtiden.

Beardsley var autodidakt, men studerede flittigt den ældre kunst og lod sig inspirere af bl.a. antikke græske vasedekorationer, Andrea Mantegna, fransk rokoko og japanske tryk. Han fik sit internationale gennembrud i 1893 med illustrationerne til Thomas Malorys Le Morte d´Arthur og illustrationer til sin ven Oscar Wildes Salomé. I 1894 blev han redaktør for det berømte kunsttidsskrift The Yellow Book. Han udførte desuden talrige illustrationer til bøger og magasiner.

Aubrey Beardsley døde i 1898, 25 år gammel, af tuberkulose. Selv om han døde ung var hans produktion stor.