Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1870-1905

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
William Morris
Født 1834 London, England; død 1896 London

William Morris var designer og forfatter. Han var socialist og forholdte sig stærkt kritisk overfor den voksende industrielle udvikling. Han værdsatte sammen med kunstnervennerne John Ruskin og Edward Burne-Jones middelalderens arkitektur, håndværk og kunst.

Han grundlagde i 1861 Morris & Co., der producerede brugskunst, møbler og udsmykninger. Morris blev især kendt for sine glasmalerier og mønstre til tapeter, tæpper og stoffer. Han beherskede hele produktionsforløbet og betragtede kunst som "menneskets udtryk for glæden ved at arbejde".

I 1891 startede han forlaget Kelmscot Press. Han tegnede to nye skrifttyper og inspireret af håndskrevne middelalderbøger designede han håndlavede bøger. Morris satte en ny standard for design og håndværksmæssig kvalitet.

Som maler er han repræsenteret på Tate Gallery med La Belle Iseult, 1858. Maleriet, der er hans eneste kendte maleri, er inspireret af Dante Gabriel Rossetti og er typisk prærafaelitisk.