Jackson Pollock
Født 1912 Cody, Wyoming, USA; død 1956 East Hampton, New York
Jackson Pollock begyndte i 1947 at arbejde på en ny måde, der bragte ham international berømmelse. Hans metode bestod i at kaste og dryppe fortyndet emaljemaling på et udstrakt lærred lagt på gulvet i hans atelier. Dette direkte, fysiske engagement med hans materialer bød tyngdekraft, hastighed og improvisation velkommen i den kunstneriske proces og tillod linje og farve at stå alene og fungerede helt uafhængigt af form. Hans værker, der blev kendt som "drypmalerier", præsenterer mindre et billede end en registrering af selve malingens flydende egenskaber. Pollock beskriver sin handlingsbaserede proces: "Når jeg er i mit maleri, er jeg ikke klar over, hvad jeg laver. Jeg er ikke bange for at lave ændringer, ødelægge billedet osv., fordi maleriet har sit eget liv."
Pollock kom til New York i 1930, som en ung kunststuderende fra Los Angeles. Mens han tog undervisning på Art Students League, forfulgte han et tæt mentorskab med maleren Thomas Hart Benton og fordybede sig i surrealismen og det underbevidste; vægmaleriet af de mexicanske socialister David Alfaro Siqueiros og José Clemente Orozco; og Pablo Picassos arbejde. Pollock nød anerkendelse fra begyndelsen af 1940erne, med støtte fra kritikeren Clement Greenberg og samler-galleristerne Betty Parsons og Peggy Guggenheim.
Den minimalistiske billedhugger Donald Judd skrev i Arts Magazine: "Det er tydeligt, at Pollock skabte den store skala, helhed og enkelhed, der er blevet fælles for næsten alt godt kunstnerisk arbejde."
I 1956, i en alder af 44, døde kunstneren bag rattet i sin bil.
|
|
Privatlivspolitik