Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Yayoi Kusama
Født 1929 Matsumoto, Japan

Yayoi Kusama er kendt for sit kunstneriske univers af farvestrålende, vidt forgrenede mønstre, der dækker overfladerne på malerier og skulpturer og breder sig ud i store installationer, hvor hele rum, vægge, gulve og lofter er dækket af polkaprikker i stærke kontraster som sort og gul eller hvid og rød. Midt i dette grænseløse visuelle univers står Kusama selv; en markant tilstedeværende kunstnerpersona, som ikke bare står bag værkerne, men gerne foran dem - på fotografier ofte iklædt tøj i samme mønster som malerierne, en kunstnerisk camouflagestrategi, der får hende til visuelt at gå i ét med sin kunst.

Kusama emigrerede til USA i 1957, hvor nye kunstneriske strømninger som popkunst og minimalisme tog form. Kusama blev en del af dette miljø, men fra sin position som ikke-vestlig, kvindelig kunstner udviklede hun et helt særegent kunstnerisk univers, der i dag står som et væsentligt og dybt originalt bidrag til efterkrigstidens kunst.