Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Biografi

Bindesbøll (1800-1856)

Uddannelse
M. G. Bindesbøll tog svendebrev som tømrer i 1817 og gik herefter på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. Han blev tilkendt kunstakademiets store guldmedalje i 1833. I sin studietid fulgte han også matematik- og fysikundervisning hos den berømte fysiker H. C. Ørsted (1777-1851).

Rejsestipendium
Med guldmedaljen fulgte et rejsestipendium, som Bindesbøll benyttede til en rejse ned igennem Europa. Han begyndte rejsen i 1834, og hans første stop var tyske byer som Berlin og Dresden. Siden besøgte han italienske byer blandt andre Milano, Verona, Firenze og Rom. Året efter tog han videre til Napoli og Pompeji og rejste videre til Athen samt Istanbul. Han havde hele tiden de enkelte steders arkitekturtraditioner for øje: nyklassicisme og gotik i Tyskland, renæssancekirker, romanske kirker og antikkens bygningskunst i Italien og Grækenland samt byzantinsk bygningskunst i Istanbul.

I perioden 1836-38 opholdt Bindesbøll sig igen i Rom, hvor han knyttede sig til de danske malere, D. C. Blunck, Wilhelm Marstrand (1810-1873), Albert Küchler (1803-1886), Constantin Hansen (1804-1880), Jørgen Sonne og Martinus Rørbye (1803-1848). Han mødtes også med billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Han var blevet inviteret til at komme med et forslag til et museum for den aldrende billedhuggers værker, som denne havde skænket København by. I Rom fik han lejlighed til at drøfte sine planer for Thorvaldsens museum med kunstneren selv. Denne godkendte selv Bindesbølls tegninger og skitser til Thorvaldsens Museum, der blev officielt godkendt i 1839.

Ansættelser
Hjemvendt fra Rom fik Bindesbøll ansættelse hos forskellige arkitekter og blev udnævnt til kgl. bygningsinspektør i Holsten. Den stilling måtte han opgive i 1849 på grund af treårskrigen mellem de tysksindede slesvig-holstenere og den danske helstat. Fra 1840 blev Bindesbøll professor på Kunstakademiet i København.

Thorvaldsens Museum
Bindesbølls hovedværk er Thorvaldsens Museum. Den flerfarvede bygning midt i København viser en bevægelse væk fra nyklassicismens enkle arkitektur, som havde præget bygningskulturen i begyndelsen af århundredet anført af C. F. Hansens arkitektur. På én af sine rejser mødte Bindesbøll i Paris den tysk-franske arkitekt-arkæolog, Franz Gau (1790-1853). Gau introducerede ham til antikkens polykrome bygningskunst fra især Pompeji. Med Thorvaldsens Museum fik man i Danmark et eksempel på pompejansk inspireret bygningskultur med flerfarvede mure og lofts- og vægdekorationer.

Bindesbølls design
Bindesbøll eksperimenterede med bygningsstile og blandede dem. Det var en udvikling, man så flere steder i Europa. Thorvaldsens Museum er et eksempel på, hvordan Bindesbøll fulgte de nye tendenser i midten af 1800-tallet. Af andre eksempler kan nævnes Landbohøjskolen i København.

I sine senere bygninger blandede Bindesbøll endnu flere stilarter. Han introducerede også udtryksformer, der ikke hidtil havde haft stor bevågenhed, som schweizerstilen og nordisk vikingestil til landvillaer. Det var udtryk for en international romantisk bevægelse i tidens arkitektur og billedkunst.

Bindesbøll designede også møbler og gravmæler. På Thorvaldsens Museum findes stadig eksempler på hans møbelkunst i form af oprindleige bogskabe, udstillingsmontre, stole m.v., som han tegnede direkte til museet.