Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Her & Nu

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsen - Ansigt til Ansigt - Thorvaldsen & Portrættet
8. mar. 2020 - 18. okt. 2020

Louisiana Museum of Modern Art
Per Kirkeby - Bronze
21. feb. 2020 - 21. jun. 2020

Louisiana Museum of Modern Art
Ann Veronica Janssens - HOT PINK TURQUOISE
23. jan. 2020 - 17. maj. 2020

Statens Museum for Kunst
Anna Ancher - Retrospektiv
8. feb. 2020 - 24. maj. 2020

Henie Onstad Kunstsenter
Pablo Picasso - PICASSO 347 - Den erotiske suite
3. jan. 2020 - 3. maj. 2020

Museum Jorn, Silkeborg
Markus Lüpertz - MARKUS LÜPERTZ
8. feb. 2020 - 10. maj. 2020

Tate Modern
Andy Warhol - ANDY WARHOL
12. mar. 2020 - 6. sep. 2020

Hamburger Kunsthalle
Goya, Fragonard, Tiepolo - The Freedom of Imagination
13. dec. 2019 - 13. apr. 2020

Tate Modern
Steve McQueen - STEVE McQUEEN
13. feb. 2020 - 11. maj. 2020

Trapholt
Anette Harboe Flensburg - In Company With No-One
16. jan. 2020 - 22. nov. 2020

Fondation Beyeler
Edward Hopper - EDWARD HOPPER
27. jan. 2020 - 17. maj. 2020

Hirschsprung
Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab
5. feb. 2020 - 10. maj. 2020

Ribe Kunstmuseum
Johan Ludvig Lund - Den anden guldalder
1. feb. 2020 - 1. jun. 2020

Randers Kunstmuseum
Gruppeudstilling - FLORA - mellem planter og mennesker
1. feb. 2020 - 17. maj. 2020

 Nyhedsbrev
Bliv opdateret om nyheder fra KunstOnline.dk
Navn:
E-mail:


Nyheder

Udstillinger lukker ned i forbindelse med coronavirus
Museer og gallerier er lukket indtil videre som følge af de opdaterede retningslinier fra sundhedsstyrelsen og myndighederne.



Ny direktør på Faaborg Museum
Så heldig har ingen lov til at være mere end én gang - bortset fra Faaborg Museum! Først Gertrud Hvidberg-Hansen i direktørstolen fra 2013 og til i år, hvor hun fra 1. marts har overtaget ledelsen af Glyptoteket. Og så nu Anne Højer Petersen, der fra 1. juni sætter sig i direktørstolen på Faaborg Museum. En bedre arvefølge havde ingen på forhånd turdet håbe på!

Anne Højer Petersen er 55 år og kommer fra en succesfuld stilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, hvor hun har været direktør siden 2007. Før den tid var hun i 11 år leder af Storstrøms Kunstmuseum.



Udstillinger lukker ned i forbindelse med coronavirus
Museer og gallerier er lukket indtil videre som følge af de opdaterede retningslinier fra sundhedsstyrelsen og myndighederne.



Kunstmuseum Brandts får ny direktør
Kunstmuseum Brandts får ny chef. Det sker når Stine Høholt, der i dag er kunstfaglig chef på ARKEN Museum for Moderne Kunst, tiltræder den 1. maj.
Stine Høholt er født i 1972. Hun er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet i 1999, og har derudover en ph.d.-grad fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arkitektskolen). Stine Høholt bestrider endvidere flere tillidsposter, herunder som medlem af bestyrelsen for Ny Carlsberg-fondet og af Glyptoteket.

Kunstmuseum Brandts



ANSIGT TIL ANSIGT - THORVALDSEN & PORTRÆTTET
8. MARTS - 18. OKTOBER
Som et led i fejringen af Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag, hylder Thorvaldsens Museum skulpturens sanselige kvaliteter med en ny stor udstilling om Bertel Thorvaldsens skulpturelle portrætter.

Vi er i dag som aldrig før omgivet af todimensionelle portrætter, der i stor stil deles på sociale medier og indtager en vigtig plads i både det private og offentlige rum. Det forholder sig markant anderledes med tredimensionelle, skulpturelle portrætter, som står overfor os som fysiske spejlbilleder frosset i tid og rummer et helt særligt potentiale for at påvirke os.

Med den kommende udstilling Ansigt til Ansigt - Thorvaldsen & Portrættet vil Thorvaldsens Museum skabe en ny forståelse for de tredimensionelle portrætter. Med afsæt i museets omfattende portrætsamling, som vises i dialog med internationale indlån i verdensklasse og nye, stedspecifikke kunstneriske interventioner, undersøger og diskuterer udstillingen emnet gennem ny forskning og sanselige værkmøder.

Thorvaldsens portrætter vises sammen med antikke forbilleder, værker fra hans samtid, samt nutidige portrætinterventioner af danske kunstnere. Portrætinterventionerne er skabt til udstillingen af Jeannette Ehlers, Lise Harlev, Merete Pryds Helle, Nikolaj Recke og Trine Søndergaard.

Udstillingen vises i perioden d. 8. marts - 18. oktober 2020 og indgår som et element i markeringen af Bertel Thorvaldsens 250-års fødselsdag i 2020. Den er produceret i nært samarbejde med Københavns Universitet og Die Glyptothek i München, som senere på året viser udstillingen Bertel Thorvaldsen: Bildhauer Ludwigs I.

Thorvaldsens Museum



Med Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek
Helge Jacobsen (1882-1946) er i dag ukendt for de fleste. Han overskygges af sin berømte far, bryggeren Carl Jacobsen. Men Helge Jacobsen har i kraft af sine poster som museumsdirektør og fondsformand haft en uvurderlig betydning for dansk kunstliv. Helge Jacobsen udtalte ved flere lejligheder, at han så sin opgave som en forlængelse af sin fars virke, men at han samtidig ønskede at fremme sin egen interesse: moderne fransk malerkunst. Med Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek fortælles historien om Carl Jacobsens ældste søn for første gang i en udstilling.

Som sin far blev Helge Jacobsen uddannet brygger - i Europa og USA. Helge og hans lillebror Vagn skulle overtage Carlsberg. Men sønnerne levede ikke op til faderens forventninger og Helge fik aldrig nogen ledende rolle i bryggeriet.

Helge Jacobsen levede stille i sin luksusvilla i Vedbæk, var fjern i sin omgang med mennesker og kaldte sig selv for -et skrøbeligt kar-. Aldrig var han lykkeligere, end når han gik gennem Londons gader som en ukendt mand langt fra København.

Han havde ikke midler i samme omfang som sin far og farfar, J.C. Jacobsen, og yndede at fremstille sig selv som en mand uden stor købekraft. Men han var særdeles velhavende, og pengene brugte han på sin lidenskab: kunst.

Efter faderens død i 1914 indtrådte Helge Jacobsen i Glyptotekets og Ny Carlsbergfondets ledelse. Han var direktør for Glyptoteket fra 1915 til 1925 og formand for Ny Carlsbergfondet fra 1914 til sin død i 1946 - en periode, hvor fondet finansierede mange store udsmykninger i offentlige bygninger i hele Danmark.

Kort efter sin indtrædelse som museumsdirektør offentliggjorde Helge Jacobsen sin ambition om at skabe et pinakotek - en malerisamling - på Glyptoteket. Pinakoteket skulle være en samling af mesterværker inden for den moderne franske malerkunst, og det var Helge Jacobsens ønske, at malerierne skulle give et bredt publikum mulighed for at opleve moderne kunst.

Et af de centrale spor i udstillingen er således tilblivelsen af Glyptotekets franske malerisamling, der tæller værker af kunstnere som Édouard Manet, Edgar Degas og Claude Monet samt ikke mindst Helge Jacobsens absolutte favorit, Paul Gauguin. Gennem strategiske manøvrer og i skarp konkurrence med andre af tidens samlere opbyggede han en af de væsentligste danske samlinger af franske mesterværker på Glyptoteket.

Særudstillingen rummer et stort udvalg af mesterværker fra samlingen præsenteret i samspil med et omfattende og ikke tidligere udstillet arkivmateriale, herunder fotografier, der udfolder historien om 'samleren i skyggen' - Helge Jacobsen.

Glyptoteket



Kirkeby & Bronzerne - den mægtige styrkeprøve
PER KIRKEBY - BRONZE
Louisiana
21. februar - 21. juni 2020

Udstillingen folder både Kirkebys skulpturelle værk ud som selvstændig praksis og viser på samme tid samspillet mellem billede og skulptur. Den vises i museets Vestfløj, men har et monumentalt anslag foran museet, hvor Per Kirkebys mere end 4 meter høje 'Skulptur til København' fra 1997 er opsat.

Per Kirkeby - Bronze er bygget op over en række temaer - Rodin, Natur, Huler og Helte, Opera m.fl. - der tilsammen danner en fortælling om eksistens, myter, opgør og kunstnerisk forløsning.

I 1980erne begynder Kirkeby at arbejde med skulptur i gips og ler, som derpå støbes i bronze. Han opfatter sig selv som maler, men har frem til denne periode været på udkig efter et nyt malerisk udtryk, og hans søgen efter struktur, skelet, motiv og figur forløses lidt efter lidt gennem arbejdet med skulpturerne.

Han tager stoffet i hænderne, han modellerer, bygger, skraber, lægger på og tager af - og overvinder den lille distance, som maleriet altid er underlagt, derude for enden af penslen. Kirkebys motiv er det enklest mulige, kroppen, tilmed delt op i sine komponenter: hoved og arm, torso.

VIDEO-PREVIEW FRA UDSTILLINGEN



Museum Jorn præsenterer Markus Lüpertz
8. februar -10. maj 2020

Den tyske maler og billedhugger Markus Lüpertz, der ofte betegnes som moderne europæisk "malerfyrste", er en af de internationalt mest indflydelsesrige kunstenere af vor tid. Han er opfinderen af sin såkaldte "dityrambiske" kunst, der sidst i 1960erne forenede en figurativ naturalisme med en både instinktstyret og formel abstraktion til en stilistisk særegen neoekspressiv udtryksform. I Lüpertz' kraftfulde, euforiske og til tider monumentale syntetiske kunst kulminerer elementer som gentagelse, det ekstatiske og dramaet mellem kaos og orden eller også kampen mellem det fuldendte og det ufærdige.

Markus Lüpertz' værker har ofte en poetisk eller episk dimension og de tager som regel udgangspunkt i traditionelle europæisk-antikke mytologiske motiver og holder fast i klassiske analoge billedkunstneriske metoder, samtidig med at de formulerer en frigørelse fra en specifik historisk kontekst eller et konkret billedprogram. Som filosofiske tankekulisser repræsenterer Lüpertz' kunstneriske arbejder afspejlinger af beskuerens individuelle verdensbilleder og de fremprovokerer en aktualisering og nytolkning af det oprindelige indholdsmæssig afsæt. Med andre ord: Det gengivne motiv er hos Lüpertz ikke ensbetydende med billedets tema eller budskab og kunstgenstandens nærmere betydning bliver først formuleret i beskuerens øje. På denne måde udfordrer Lüpertz' ukonventionelle kunst bestandigt både de anvendte principper og rammer indenfor billedkunstnerisk produktion, sit eget indhold og sit publikum.
Markus Lüpertz kunst befinder sig i mange anerkendte kunstsamlinger verden over og har været vist på talrige vigtige europæiske udstillingssteder, bl.a. på Lenbachhaus i München, på kunsthallen i Baden Baden, på Museo Reina Sofía i Madrid eller på Dokumenta 7 i Kassel.

Udstillingen på Museum Jorn er den første museale soloudstilling med Markus Lüpertz i Danmark. Den udvikles i tæt samarbejde med kunstneren og den sammenstiller et repræsentativt udvalg af malerier og skulpturer - alt i alt over 90 markante værker. Der udstilles også en række nyere arbejder, der til dels aldrig før har været vist for offentligheden.

Museum Jorn



ALBERT MERTZ - 100 ÅR
Den 31. januar er det 100 år siden, billedkunstneren Albert Mertz (1920-90) blev født. I den anledning planlægger Sorø Kunstmuseum i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum en soloudstilling med Albert Mertz, som skal vises i Sorø i efteråret 2020 og i Holstebro i foråret 2021.
At Albert Mertz i 2020 ville være blevet 100 år, er afsættet for museumssamarbejdet. Men den dybere bevæggrund til at vise udstillingen er Mertz' store og fortsatte relevans i dag - i forhold til samtidskunsten, men også for vores forståelse af de væsentligste strømninger i det 20. århundredes danske kunst. Hans konceptuelle tilgang, hans kunstteoretiske betragtninger, hans underfundighed, skarphed og dybe sociale engagement - samt hans fremsynede inddragelse af beskueren. Alt dette indvarslede på et tidligt tidspunkt det kunstsyn, der udgør fundamentet for en stor del af kunsten i dag.

ALBERT MERTZ - 100 ÅR



Den største Anna Ancher-udstilling nogensinde
8. februar - 24. maj 2020
Statens Museum for kunst

Anna Ancher var en af de helt centrale kunstnere omkring år 1900. Hun bragte internationale strømninger i kunsten med sig hjem fra rejser og ind i sine malerier fra Skagen. SMK præsenterer den største retrospektive udstilling om Anna Ancher nogensinde.

Da den svenske maler Oscar Björck skulle beskrive sin ven Anna Ancher (1859-1935) i et brev til museumsmanden Karl Madsen i 1929, skrev han: "Min store beundring både som person og kunstnerinde har Anna Ancher. Hun er som et solskin og i hendes malerier findes noget, som ingen af os andre ejer i samme grad. En stille hengivenhed i opgaven og en kolorit, der er så mættet og saftig som en moden frugt".

Anna Brøndum blev født i 1859, som datter af Ane og Erik Brøndum ? værtsparret på Brøndums gæstgiveri i Skagen. I denne yderste kant af Danmark, hvortil der først kom jernbane i 1890, kom Anna Brøndum i en ung alder i kontakt med tilrejsende kunstnere og forfattere, som besøgte hendes forældres gæstgiveri. Det moderne gennembruds mænd og kvinder som Michael Ancher, Holger Drachmann, Georg Brandes og senere Agnes Henningsen m.fl. søgte til Skagen for at være en del af stedets progressive kunstner- og forfattermiljø. Og den interesse, som hun havde haft for at tegne og male allerede fra barn, blev opmuntret af flere kunstnere blandt andre Michael Ancher, der som bekendt senere blev hendes ægtemand.

Flere vintre i træk 1875-78 tog den unge Anna til København for at gå på Vilhelm Kyhns tegne- og malerskole for kvinder. Først i 1908 fik kvinder adgang til Kunstakademiet på lige fod med mænd. Senere i 1889 rejste hun til Paris og supplerede sin uddannelse ved at opsøge en af tidens mest feterede kunstnere Puvis de Chavannes, der havde en meget besøgt kunstskole. Det er blandt andet denne vekslen mellem det nære miljø i Skagen og de internationale impulser, som var med til at forme Anna Anchers billedsprog: Det forenklede billedrum, de radikale farvevalg og den intense brug af lyset. Anna Ancher er ikke bare den mest "moderne" af malerne fra Skagen, hendes kunst rækker langt ind i det 20. århundrede.

Anna Anchers særlige evne til at skildre lys og farve udfoldes i udstillingen, men også andre temaer, som fylder overraskende meget i hendes kunst, får plads i udstillingen blandt andet landskaber og religiøse motiver. Samlet set forsøger udstillingen at præsentere et mere nuanceret og mangfoldigt billede af Anna Ancher.

Udstillingen bliver vist på SMK i perioden 8. februar - 24. maj 2020. Efterfølgende vises den på Skagens Museum 13. juni - 18. oktober 2020 og Lillehammer Kunstmuseum 14. november 2020 - 15. marts 2021.

Læs mere



Louisiana præsenterer Ann Veronica Janssens
HOT PINK TURQUOISE
23. januar - 17. maj 2020

Over de seneste år er mange gæster på Louisiana stoppet op foran et lokkende glimt af guld i overfladen af et akvarium. Ved nærmere eftersyn har de kunnet konstatere, at kunstneren sætter vores sansning på spil, så vi faktisk ikke forstår, hvordan det, vi ser, er frembragt. Kunstneren er belgiske Ann Veronica Janssens (f. 1956), og de færreste kender denne perle i samtidskunsten. Janssens kunst er fundamentalt eksperimenterende af karakter, men i modsætning til naturvidenskabens forsøg skal intet bevises for kunstneren eller i kunsten. Janssens slipper det, vi ikke allerede ved, løs.

Helt utvetydigt står Janssens´ værk på skuldrene af kunstnere, der i efterkrigstiden søgte at afmontere skulpturens monumentale karakter. Det vil sige den europæiske tradition fra konstruktivismen og frem til Op Art, og ikke mindst den amerikanske "optiske minimalisme", som opstod i 1960ernes Californien og i kunsthistorien går under betegnelsen Light & Space. Sideløbende har Janssens´ originalitet sat tydelige spor i samtidskunsten.

Janssens´ værker spænder vidt, men kan alle beskrives som skulpturer, der bruger rummet som scene for sanselig udfoldelse. Louisianas Sydfløjs enkle, hvide arkitektur bliver resonansbund for Janssens´ både spinkle og svimlende kunst - spinkle, fordi værkerne og deres komponenter er ret enkle, medens effekten af dem løfter sig over materialet. Janssens selv bruger ofte ordet flydende til beskrivelse af effekten af sine værker - selv når de fx udgøres af en 6,5 meter lang jerndrager blankpoleret på toppen, så rummet spejles og det er svært at fastholde blikket på objektet. Janssens ønsker ingen kontrol over hverken værker eller beskuere, for som den hollandske teoretiker Mieke Bal har sagt, er Janssens´ kunstværker på én gang genstand og begivenhed.

Mange af værkerne i udstillingen kan vække en fornemmelse af at stå ved tærsklen til noget. De betoner overgange og forvandlinger mellem, på den ene side, et materielt plan - afstedkommet af glas, farve, væsker og ikke mindst lys - og, på den anden side, en dynamisk oplevelse af tid og rum. Det kan lyde abstrakt, men udstillingen er på mange måder én lang men nok så konkret og kropslig oplevelse af, hvordan vi ved at kigge nærmere på noget, gå rundt om og ind i en velkendt materiel verden, aktiverer en nysgerrighed og en opmærksomhed på os selv - et potentiale, vi oven i købet kan tage med os, når vi forlader udstillingen.

Louisiana Channel har til udstillingen produceret en serie på seks videoer om Ann Veronica Janssens og hendes arbejde. Videoerne vises i udstillingen og er netop publiceret frit tilgængeligt.

Louisiana Channel - Ann Veronica Janssens



Nancy Spero bliver introduceret til et dansk publikum
Udstillingsserien Louisiana on Paper præsenterer fra 23. januar til 26. april 2020 den amerikanske kunstner Nancy Spero (1926-2009). Hendes mangesidige værk er et opgør med magthavere af enhver slags - politisk undertrykkelse, racisme og mandlig dominans. Den menneskelige skikkelse er det centrale motiv og et forbindende element.

Den feministiske pioner Nancy Spero bliver for første gang introduceret til et dansk publikum, når hendes værker kan opleves i Louisianas Sydfløj. Tidligt i sit kunstneriske virke traf Spero - kunstneren og aktivisten - beslutningen om, i opposition til den amerikanske kunstverden, at arbejde figurativt. Senere valgte hun at stoppe endegyldigt med oliemaleri på lærred for udelukkende at arbejde med papir som billedmedium.

Nancy Spero blev født i Cleveland, Ohio, og er uddannet på School of the Art Institute of Chicago i 1949. Hun tilbragte efterfølgende, ad flere omgange, en række år i Paris. I 1964 slog hun sig ned i New York i et forandret USA, der var gået ind i Vietnamkrigen. Spero tilsluttede sig antikrigsbevægelsen, deltog i forskellige aktioner og engagerede sig i grupper som Artists and Writers Protest Against the War in Vietnam. Krigen blev i de følgende år det vigtigste tema i Speros kunst, og i årene 1966-1970 opstod War Series, en serie på flere end 100 værker, der skånselsløst fordømmer Vietnamkrigen.
Stærkt inspireret af den franske skuespiller, dramatiker og teaterteoretiker Antonin Artaud (1869-1948) fik Spero ny næring til sin billedverden. Indarbejdede citater og figurative fremstillinger er kendetegnende for værkgrupperne Artaud Paintings og Codex Artaud, der blev til i årene 1969-73.

Mod uretfærdighed og umenneskelighed
I 1972 åbnede det første rent kvindelige non-profit galleri i New York - stadigt eksisterende A.I.R. Gallery (Artists In Residence). Spero ville sammen med fem andre kvindelige grundlæggere give galleriets medlemmer mulighed for at være permanent til stede i kunstverdenen. Det blev et afgørende skridt også for Spero, der endnu ikke havde oplevet signifikant offentlig synlighed med sin kunst. Her udstillede hun blandt andet sine billedfriser på lange papirbaner. Få år forinden havde Spero bestemt sig for udelukkende at afbilde kvindelige væsner i sin kunst - nutidige, historiske eller mytologiske figurer - og hendes oprør mod især kvindeundertrykkelse var derefter fremherskende.

Op gennem 1980erne og frem til sin død i 2009 var Spero en af Amerikas fremtrædende kunstnere, og hun fortsatte energisk med at vende sig mod uretfærdighed og umenneskelighed. Realiseringen af installationen Maypole: Take No Prisoners på biennalen i Venedig i 2007 var endnu et højdepunkt. Den oprindelige idé til installationen - en majstang, på hvis bånd der hænger afhuggede hoveder - havde Spero allerede udviklet 40 år tidligere i en tegning til War Series.

LOUISIANA ON PAPER - NANCY SPERO



Indvielse af Per Kirkeby Rummet på Museum Jorn
Det har i flere år været Museum Jorns ønske at markere Per Kirkebys personlige engagement og hans fremtrædende position i museets samling af eksperimenterende kunst. Derfor opretter museet et særligt PER KIRKEBY RUM med en række hovedværker af kunstnere i museets samling.
I løbet af de seneste år har Museum Jorn modtaget meget omfattende gaver fra Per Kirkeby. Det drejer sig om en række værker og arkivalier, som efterhånden udgør en bærende del af museets identitet.

Per Kirkeby Rummet er åbent for publikum fra den 21. januar 2020.

Museum Jorn



Ny direktør på Glyptoteket
Gertrud Hvidberg-Hansen titræder 1. marts som ny direktør for Glyptoteket. Hun forlader dermed sin nuværende stilling som direktør for Faaborg Museum.

Glyptoteket har i 2019 haft sit bedst besøgte år nogensinde med et samlet besøgstal på 514.608.

Læs mere



Ny direktør for Kunsten i Aalborg
De seneste år har Kunsten i Aalborg præsenteret store, internationale udstillinger og samtidig udviklet helt nye måder at møde sit publikum på. Det har betydet et stigende besøgstal, international omtale og en stærk lokal forankring. Nu har Kunsten fundet den direktør, der skal bringe museet op på et endnu højere niveau.

Blandt et yderst kvalificeret ansøgerfelt finder ansættelsesudvalget, at Lasse Andersson er den helt rette person til at afløse den tidligere direktør Gitte Ørskou, der fratrådte den 1. september 2019 til fordel for et direktørjob i Sverige.

"Med Lasse Andersson som leder har Utzon Center haft en imponerende succes. Kvalitetsniveauet i udstillingerne er konstant hævet. Han er passioneret og god til at skabe begejstring omkring Utzon Center, og han er eminent til at skabe partnerskaber med fonde og erhvervslivet.
Det hele har betydet mange nye samarbejder med både udstillingssteder og andre faglige partnere, hvilket har medført en kraftig stigning i aktivitetsniveauet og besøgstallet, og har gjort Utzon Center langt mere kendt i udlandet.
Det er evnen til at tænke nyt på en meningsfuld måde og samtidig kunne eksekvere og fastholde kvalitet og relevans, der gør, at vi har valgt Lasse som ny direktør for Kunsten." siger bestyrelsesformand Christen Obel i forbindelse med udnævnelsen.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg



Nu har SMK knækket kurven for besøgstal
SMK har i 2019 haft 390.728 besøgende. Det er 25 procent flere end i 2018, og det højeste antal besøgende siden museet genindførte entre i 2016.
Christen Købke, Christoffer Eckersberg og Elisabeth Jerichau-Baumann var nogle af de guldaldermalere, der hele efteråret trak masser af gæster til SMK (Statens Museum for Kunst). Faktisk blev museets store særudstilling om guldalderen med knap 150.000 besøgende en af de mest besøgte udstillinger på SMK i 10 år. Også forårets særudstilling med Sonja Ferlov Mancoba var velbesøgt, og dermed fik SMK knækket kurven for besøgstal i en opadgående retning.

Statens Museum for Kunst



Tæt på 110.000 gæster på Kunsten i 2019
Museet rundede sidste åbningsdag i 2019 gæst nummer 107.604. Dermed nærmer besøgstallet sig rekord- og genåbningsåret 2016, hvor omkring 116.000 mennesker lagde vejen forbi Aaltos arkitektoniske mesterværk. Besøgstallet ligger nogenlunde på linje med antallet til AaB's hjemmekampe.

Succesen skyldes udstillinger af høj, international standard samt adskillige tilbud og arrangementer, der henvender sig til alle. Desuden har Kunsten efterhånden opbygget en loyal publikumsklub, Klub Kunsten + Utzon, med 7.000 medlemmer, der står for omkring 40.000 af årets besøg.

Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg



Ny finanslovsaftale stopper kulturbesparelser
Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalt at stoppe besparelserne på kulturområdet fra 2020.

Fra 2020 bliver omprioriteringsbidraget annulleret. Det betyder, at besparelser for samlet set 764 mio. kr. over de næste 4 år annulleres. Det sker efter 4 år med faste, årlige sparekrav på 2 procent hos kulturinstitutionerne.

Fra 2020 er det slut med de faste, årlige sparekrav for de danske kulturinstitutioner. Det sker efter 4 år med systematiske grønthøsterbesparelser under den borgerlige regering.
Den daværende V-regering indførte i 2016 besparelser på 2 pct. årligt på driftsbevillinger på kulturområdet - herunder museer, teatre, kunstneriske uddannelser og folkehøjskoler.



Kunstskatte trækkes frem i lyset
Med mere end 240.000 værker er Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK (Statens Museum for Kunst) Danmarks største samling af papirværker - og en af verdens absolut fornemste. Den har rod i de danske kongers private samlinger og indeholder værker af en bred vifte af anerkendte kunstnere som Rembrandt van Rijn, Pablo Picasso, Georgia O?Keeffe, Louise Bourgeois, Francisco Goya, Auguste Rodin, Giovanni Battista Piranesi, Erich Heckel og Rosemarie Trockel. Alle værkerne er i dag ejet af Danmarks nationalgalleri, SMK, og er en del af hele landets kunstsamling.

Normalvis opbevares Den Kongelige Kobberstiksamlings værker i SMKs magasiner, hvorfor de ikke kan ses af museets besøgende. Det skyldes, at papirværker er så skrøbelige, at de ikke kan tåle at hænge fremme permanent. Men nu tilbyder SMK en helt særlig mulighed for at opleve nogle af samlingens mange papirskatte.

I forbindelse med særophængningen "Hovedværker fra Den Kongelige Kobberstiksamling", som vises fra 29. november 2019, har samlingens inspektører hentet en række af de allerbedste papirværker frem fra magasinerne. I alt har de håndplukket og udpeget omkring 65 værker fra 1500-tallet og op til i dag, og blandt de udvalgte værker er både pasteller, tegninger, akvareller, collager og fotografier.

I særophængningen kan man blandt andet opleve den dramatiske forskel mellem Albrecht Dürers og Rembrandts fremstilling af Adam og Eva og se Toulouse-Lautrecs intime konfrontation med den kvindelige klovn Mademoiselle Cha-U-Kao. Samtidig kan man få et indblik i, hvordan performancekunst genfortolkes til kunst på papir, som det eksempelvis er tilfældet i fremstillingen af Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards aktion i 1969, hvor Lene Adler Petersen vandrede nøgen gennem Børsen.

Særophængningen Hovedværker fra Den Kongelige Kobberstiksamling kan opleves frem til 10. maj 2020, hvorefter papirværkerne skal tilbage til opbevaringsmagasinerne.

SMK



SMK lancerer stor onlinesamling
Kunstig intelligens organiserer Danmarks største kunstsamling

29. november lancerer SMK en ny og brugervenlig onlinesamling. Ved hjælp af kunstig intelligens er omkring 40.000 digitale værker fra museets samling blevet systematiseret og kategoriseret. Samtidig frigiver museet det API, som onlinesamlingen er baseret på, så alle frit kan benytte SMKs data til f.eks. at lave deres egne apps.

Kunsten skal sættes fri. Sådan lyder en af visionerne for SMK (Statens Museum for Kunst), der som Danmarks nationalgalleri er indehaver af hele landets fælles kunstsamling.

Derfor har museet - med støtte fra Nordea-fonden - siden 2016 arbejdet på et digitalt projekt med titlen SMK Open. Projektet skal gøre museets samling og digitale materiale tilgængeligt på en bred vifte af platforme og skal sikre, at alle, uanset bopæl, får mulighed for at udforske og benytte museets kunstsamling og dets data.

Som en del af projektet lancerer SMK nu en ny onlinekunstsamling. Onlinesamlingen går i luften 29. november 2019, og med en række nye detaljerede søgefunktioner er det den langt mest brugervenlige adgang til samlingen til dato.
"Vi arbejder hele tiden på at gøre museets samling relevant og tilgængelig for så mange som muligt. Nu bliver det forhåbentlig lettere for alle, der vil opleve eller bruge samlingen digitalt - også for dem, der måske vil søge mere intuitivt og ikke har taget stilling til, hvilken konkret kunstner eller kunsthistorisk periode, de er interesseret i," siger Jonas Heide Smith, der er leder af SMK Digital.

Med den nye onlinesamling bliver det blandt andet muligt at søge efter værker med specifikke motiver som mennesker, blomster eller stole. Det bliver også muligt at søge efter værker i bestemte farvenuancer eller værker, der ligner hinanden, ligesom man naturligvis også kan sortere værkerne efter mere klassiske parametre som kunstner og årstal.
Brug kunsten
Med SMKs nye onlinesamling kan man - helt gratis - downloade de af museets digitaliserede værker, som er public domain - dvs. værker, som ikke længere er beskyttet af ophavsretten. Det gælder eksempelvis værker af Vilhelm Hammershøi, Anna Ancher, L.A. Ring og mange flere. Disse værker kan downloades i høj opløsning, så de kan trykkes på alt fra plakater til sofapuder og benyttes i bøger, forskningsartikler, skoleopgaver mm.
Onlinesamlingen lanceres i første omgang som en betaversion, som brugerne har mulighed for at give feedback på. På baggrund af den feedback og SMKs egne erfaringer opdateres onlinesamlingen løbende.

Baseret på kunstig intelligens
For at kunne skabe de nye søgefunktioner har SMK kategoriseret hvert eneste værk i onlinesamlingen. Indtil videre rummer samlingen omkring 40.000 digitaliserede værker med fotos, som alle er blevet analyseret, tagget og systematiseret. Det er en kæmpe opgave, som kun har kunnet lade sig gøre, fordi museet har benyttet sig af kunstig intelligens.

"Hvis mennesker skulle sidde og tagge alle værkerne, ville det være utroligt dyrt og tidskrævende. Desuden ville det være meget omstændeligt at ændre fremgangsmåde senere uden at skulle gennemgå hele samlingen igen. Med kunstig intelligens kan vi få udført det grove arbejde hurtigt, så vi kan koncentrere os om mere komplicerede og kreative opgaver," siger Jonas Heide Smith.

Fri adgang til data
Målet med projektet SMK Open er ikke blot at skabe en ny onlinesamling, men at gøre den digitaliserede kunstsamling tilgængelig i formater, der kan bruges fleksibelt til så mange formål som muligt, og at enhver, der har lyst, skal kunne skabe deres egne hjemmesider og apps på baggrund af museets data.
Derfor har SMK frigivet det API (Application Programming Interface), som den nye onlinesamling er baseret på. På den måde får brugerne adgang til det bagvedlæggende data, som de frit kan arbejde videre med.

Ved brug af API?et kan både privatpersoner og virksomheder skabe deres egne apps, hjemmesider mm. baseret på SMKs data. De services, der udvikles, vil være direkte koblet op på API´et og bliver derved automatisk opdateret med den nyeste information, så snart SMK opdaterer data om samlingen.
Allerede nu ligger en betaversion af API´et klar. Det kan findes på smk.dk/api.

Den nye onlinesamling kan fra 29. november findes på open.smk.dk.

SMK