Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Else Alfelt
Født 1910 København, Danmark; død 1974 København

Else Alfelt tilhørte kredsen af spontane, abstrakte malere, der i 1930erne samledes omkring kunstnergruppen Linien. Alfelts motiver fik fra 1940erne karakter af bjergtinder. Hendes værker bygger bl.a. på surrealismens automatisme, vekslende mellem bløde, organiske linjeforløb, spiraler eller cirkelslag, og spidse, geometriske linjer. Hendes fremgangsmåde følger ofte et bestemt skema, hvor kompositionens grundlinjer skitseres med blyant på billedfladen, hvorefter afstemte farvenuancer males op i de felter, der opstår mellem linjerne. Et spindelvævstyndt linjeforløb fremkommer der, hvor baggrundens hvide farve træder frem. Else Alfelt kunne også arbejde mere frit, hvor motivet males op med adskilte farvestrøg i et rytmisk forløb.