Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Karel Appel
Født 1921 Amsterdam, Holland; død 2006 Zürich, Schweiz

Karel Appel er en fremtrædende figur inden for det europæiske abstrakt ekspressionistiske maleri. Han var medstifter af Cobra-gruppen i 1948. Hans tidlige værker er heftige og fabulerende abstraktioner over mennesker, dyr og fabelvæsner. Efter Cobras opløsning i 1951 fortsatte han med at udvikle sin spontane maleriske stil.

I sidste halvdel af 1950erne og første halvdel af 1960erne prøver han kræfter med en række kæmpestore lærreder. De er udført med en enorm voldsomhed, råstyrke og rytmik. Aggressiviteten kommer til udtryk i den måde, malingen bliver kastet på lærredet, som et frontalangreb, og herefter bearbejdet med spartel og pensel.

Senere blev værkerne roligere og mere behersket og dekorative. Fra 1976 maler han ofte med brede, ensartede penselstrøg i en forenklet ornamentik i nedtonede farver.